Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/205

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Forsvarerens Foredrag.

7de Retsmøde.

197

Del af Befolkningen, hviler paa noget, som Erfaringen i de senere Aar i høi Grad har modbevist. Det er ikke den Slags Boliger, som det betaler sig bedst at opføre; de, der betale sig bedst, ere netop Boliger til smaa Familier, Eien­domme med en stor Mængde Leiligheder. Sammenlignelsespunkter med Hensyn til Prisen have Mændene paa ingen Maade savner; der er blevet solgt Grunde i den umiddelbare Nærhed af Pladsen, for hvilke der er givet Priser, som Mæn­dene have været fuldstændig bekjendte med, og naar de nu ere komne til et Resultat, der i den Grad stemmer — hvad man kunde sige sig selv efter de tidligere foreliggende Overstag — med Finantsministeriets Mening om Byggepladsenes Værdi, saa er det et Vidnesbyrd om, at man med stor Uret bebreider Finantsminister Krieger, at han ikke forud for Handelen har anstillet bedre Undersøgelser om Grundenes Værdi. De høie Dommere ville jo se, at samtlige de Momenter, der nævnes af Skjønsmændene, nævnes ogsaa i Finantsministeriets Skrivelse af 17de December 1874, de Momenter nemlig, som medføre, at Byggegrundene derude ikke have den Værdi, som Finans­udvalget og den ærede offentlige Anklager tro. Der var en Nødvendighed for at erhverve fremmed Eiendom; der var Nødvendighed saavel af Hensyn til Ruinen som af andre Hensyn for at bekoste et meget betydeligt Gadeanlæg; der var Nødven­dighed for kostbare Fundamenteringer, et almindeligt Udtryk, der ogsaa omfatter Piloteringer — og dette i Forbindelse med andre Omstændigheder medførte, at man ikke kunde paaregne saadanne Priser som dem, der enkelte Gange ere blevne be­talte i det Kvarter, der har været til Salg paa Gammelholm. Men imidlertid er det ogsaa i Sammenligning med disse en ganske god Pris, Skjønsmændene have ansat Pladsen til. Det maa nemlig erindres, at naar de have sat Prisen for de 17.600 ◻ Alen til 268,000 Kr., maa dette Beløb forøges med ca. 70,000 Kr., idet Tietgens Udgift til Gadeanlæg i Virkeligheden er 140,600 Kr. Hvis man altsaa vil undersøge, hvad Tietgen har givet for disse Grunde, maa der siges: først 200,000 K r., der ere Statens Renindtægt, og dernæst 140,600 Kr., nemlig 56,000 Kr. for fremmed Eiendom og 84,600 Kr. for Gadeanlæg, Brolægning og desl., saa at han altsaa ialt