7de Retsmøde.
Forsvarerens Foredrag.
200
rain; her er del, han har talt om det af ham opdagede
„ikke-juridiske Salg”, om en donatio spei og deslige; nu
synes han dog, idet han vedbliver netop paa dette Punkt at
se en Competenceoverskridelse af den allerfarligste Art, at
foretrække den Vending, at her er foregaaet en Anbringelse af
Statens Grunde og af Ruinen i en Kirke, en Belæggelse af
denne Grund og Ruin med en Kirke. Jeg skal tillade mig
at sige den ærede offentlige Anklager, hvad det i Virkeligheden
er, der her foreligger.
Det er først og fremmest en Tilladelse, Regjeringen har
givet Tietgen til at yde den en stor Gave, en Tilladelse til
at fuldende en stor Kirke, fom Staten ikke magtede at gjøre
noget ved, en Tilladelse til at anvende et Par Hundrede
Tusinde Kroner i et smukt offentligt Øiemed. Dette er det
og ikke andet. Hvorledes man kan tale om al en
Administration skulde vane uberettiget til at modtage et saadant Offer
af en Privatmand, et saadant Tilbud af nogensomhelst, det
er mig ufatteligt. Hvorfor skulde Regjeringen afvise et
saadant Tilbud? Hvor skal Beskuelsen ligge til at forlange, at
en Minister skal sige: det er muligt, at jeg kunde finde en
Liebhaver til denne Grund og Ruin, og naar jeg nu modtager
det Tilbud, der gjøres Staten, kan jeg ikke sælge Grunden og
Ruinen, og følgelig maa jeg sige Nei. Har da ikke
Regjeringen modtaget denne Grund fra Fortiden som bestemt
først og fremmest til at boere en Kirke? Vilde ikke
Regjeringen, naar den strax, den første Gang Rigsdagen talte om
denne Kirke, havde kunnet sige: Der er kommen en
Subskription i Gang for at faae den fuldendt, der er de og de Mænd,
som interessere sig for dens Fuldførelse, vilde den faa ikke
have faaet Rigsdagens Velsignelse til, at det kunde ske? Har
Folkethinget overhovedet i denne Sag nogensinde været bange
for andet, end at Staten selv skulde tvinges ind paa at
betale Kirkens Fuldførelse, og stod det ikke i alt, hvad der
er dokumenteret om Forhandlingerne, som noget, man til
alle Tider vilde have modtaget med Taknemmelighed, naar
det, der nu er sket, var sket tidligere, naar en privat Mand
var traadt frem og havde sagt: Jeg vil tage denne Byrde
fra Eder!
