Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/211

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Forsvarerens Foredrag.

7de Retsmøde.

203

være overdrevent her at beregne Prisen til 30, 35 ja 40 Kr. pr. ◻ Alen; saa at meget betydelige Værdier vilde komme ind. Tabt er i ethvert Fald Grunden ikke.
 Nei, skal man paavise et Tab, maa det ligge andetsteds. Det er ikke et Tab, at man har tilladt Tietgen at føie 2—300,000 Kr. til den urørlige Værdi, der allerede staar. Tabet maa ligge i det store Gadeanlæg, idet Kirkens Fuld­endelse kunde siges at have præjudiceret det rent økonomiske Salg, hvorved man fører en Gade af almindelig Bredde tvers gjennem Ruinen og sælger alt paa begge Sider. Det maa være Gadeanlæget, den hele Disposition af Pladsen, som medfører det Tab, som den ærede Modpart antager, at der er tilføiet Statskassen ved denne Retshandel. Nu er der til Gade udlagt 18,800 ◻ Alen, hvorfra dog maa drages c. 440, som Etatsraad Tietgen har kjøbt andetsteds. Gadens Terrain bliver altsaa 18,360 ◻ Alen af Pladsens Areal, medens den offentlige Anklager kun vil indramme Gaden ialt 6,600 ◻ Alen, altsaa 6,160 ◻ Alen af Kirkepladsen. Det er altsaa de 12,000 ◻ Alen, som ifølge den Plan, som den her sted­ fundne Realisation forudsætter, maa anvendes til Gade, medens de efter Anklagerens Plan kunde være solgte som Bygge­grunde, som repræsentere Tabet. Og saa maa man endda tage i Betragtning, at det er det smukke Gadeanlæg og Ruinens Fuldførelse, som har gjort det muligt at sælge de 17,600 ◻ Alen for den Pris, der er opnaaet. Men herfra burde den offentlige Anklager i alt Fald have taget sit Ud­gangspunkt, naar han vilde opgjøre sit Regnestykke over den Erstatning, han her skulde fordre, idet han dog neppe selv kan være blind for, at saaledes som hans Paastand nu er, kan den ikke føres igjennem. Han opgjør i Konsekvens med, hvad der er udtalt i Anklageskriftet, at det Tab, Staten skal have lidt, er Forskjellen imellem den afhændede Eiendoms Salgsværdi, opgiven til 540,000 Kr., og den Panteobligation, som Staten har modtaget, en Værdi af 200,000 Kr., og der frem­kommer saaledes en Erstatningssum af 340,000 Kr. Men det kan neppe være undgaaet min ærede Modparts Opmærksomhed, at han, for at kunne nedlægge denne Erstatningspaastand, samtidig maa tilbyde Høiesteretsasscssor Kriger at overdrage ham Eien- 14*