Forsvarerens Foredrag.
7de Retsmøde.
203
være overdrevent her at beregne Prisen til 30, 35 ja 40 Kr.
pr. ◻ Alen; saa at meget betydelige Værdier vilde komme ind.
Tabt er i ethvert Fald Grunden ikke.
Nei, skal man paavise et Tab, maa det ligge andetsteds.
Det er ikke et Tab, at man har tilladt Tietgen at føie
2—300,000 Kr. til den urørlige Værdi, der allerede staar.
Tabet maa ligge i det store Gadeanlæg, idet Kirkens
Fuldendelse kunde siges at have præjudiceret det rent økonomiske
Salg, hvorved man fører en Gade af almindelig Bredde
tvers gjennem Ruinen og sælger alt paa begge Sider. Det
maa være Gadeanlæget, den hele Disposition af Pladsen, som
medfører det Tab, som den ærede Modpart antager, at der er
tilføiet Statskassen ved denne Retshandel. Nu er der til
Gade udlagt 18,800 ◻ Alen, hvorfra dog maa drages c. 440,
som Etatsraad Tietgen har kjøbt andetsteds. Gadens Terrain
bliver altsaa 18,360 ◻ Alen af Pladsens Areal, medens den
offentlige Anklager kun vil indramme Gaden ialt 6,600 ◻ Alen,
altsaa 6,160 ◻ Alen af Kirkepladsen. Det er altsaa
de 12,000 ◻ Alen, som ifølge den Plan, som den her sted
fundne Realisation forudsætter, maa anvendes til Gade, medens
de efter Anklagerens Plan kunde være solgte som
Byggegrunde, som repræsentere Tabet. Og saa maa man endda
tage i Betragtning, at det er det smukke Gadeanlæg og
Ruinens Fuldførelse, som har gjort det muligt at sælge de
17,600 ◻ Alen for den Pris, der er opnaaet. Men herfra
burde den offentlige Anklager i alt Fald have taget sit
Udgangspunkt, naar han vilde opgjøre sit Regnestykke over den
Erstatning, han her skulde fordre, idet han dog neppe selv kan
være blind for, at saaledes som hans Paastand nu er, kan
den ikke føres igjennem. Han opgjør i Konsekvens med, hvad
der er udtalt i Anklageskriftet, at det Tab, Staten skal have
lidt, er Forskjellen imellem den afhændede Eiendoms
Salgsværdi, opgiven til 540,000 Kr., og den Panteobligation, som
Staten har modtaget, en Værdi af 200,000 Kr., og der
fremkommer saaledes en Erstatningssum af 340,000 Kr. Men det kan
neppe være undgaaet min ærede Modparts Opmærksomhed, at
han, for at kunne nedlægge denne Erstatningspaastand, samtidig
maa tilbyde Høiesteretsasscssor Kriger at overdrage ham Eien-
14*