Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/213

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Forsvarerens Foredrag.

7de Retsmøde.

205

Udbyttet af den Bebyggelse af Pladsen, Retshandelen forud­sætter, og Udbyttet af den Byggeplan, som Anklageren har gjort til sin, maa jeg imidlertid forvare mig imod, at jeg skulde anse en saadan Sammenligning for berettiget. Denne sidste Byggeplan er af den Beskaffenhed, at ingen fornuftig Arkitekt nogensinde har villet bygge efter den, og hvis den offentlige Anklager havde spurgt de tre Mænd, der mødte som Skjønsmænd, om, hvad de dømte om en saadan Bygge­plan, tror jeg ikke, at de vilde have erklæret sig inkompetente til at sige deres Mening, men at de vilde have staaet til hans Tjeneste. Der er ingen fornuftig Arkitekt, jeg havde nær sagt, intet fornuftigt Menneske, som tidligere har tænkt sig Muligheden af, at man ude i Bredgade vilde bygge saaledes, at man førte en enkelt Gade af almindelig Bredde igjennem Kirken, med Byggegrunde paa begge Sider af 90 Alens Dybde, da dog enhver ved, at den Dybde, en Grund har udover 30, i det høieste 50 Alen, er i høieste Grad uhensigtsmæssig, fører til usunde Byggeforhold, og til Be­folkningsforhold, som man ikke kan ønske, mindst i et saadant Kvarter. Et saa stort Komplex af Baggaarde og Bagbyg­ninger, som man derved vilde have faaet, er i høieste Grad forkasteligt. Naar jeg siger, at ingen nogensinde har tænkt sig dette, saa tror jeg at kunne bevise det. Lorentzen er den første, der vilde bygge derude. Han indgav ikke nogen Plan, men et Tilbud om at ville kjøbe samtlige Byggegrunde og at sætte sig i Spidsen for en Indsamling til at rive Ruinen ned og opreise en Konstitutionssøile i dens Sted. Dette Til­bud forudsætter altsaa en Plads. En Konstitutionssøile, der skal hæve sig op til Skyerne, kan man ikke sætte i en Gade af Frederiksgadens Bredde. Dernæst komme vi til Mr. Aird med hans meget begrædte Plan om at nedrive Kirken og give 10,000 Rd. for den, samt bygge en Fontæne paa Pladsen, en Fontæne, til hvilken han vilde anvende den kolossale Sum af 150 £. Hvor ringe nu den Fontæne end maatte antages at blive, som man herefter kunde vente at faae — det var vel blevet et værdigt Sidestykke til Mr. Airds Gaskandelabrer — saa maatte den dog sende sine Straaler tilveirs paa en Plads og ikke i en Gade. Her var altsaa