7de Retsmøde.
Forsvarerens Foredrag.
208
burde have ladet Tietgen stille reel Sikkerhed, for, at han
virkelig vilde sætte en Kuppel paa denne Kirke. Man maa
mene, at der ved forskjellige Kauteler burde være sørget for,
at Etatsraad Tietgen ikke feiede det Hele ud, om jeg saa maa
sige, og afleverede til Staten Kirken ufuldendt og et ufuldført
Gadeanlæg, medens han derimod selv havde taget det store Plus,
der skulde komme ind for Grundene, ud over hvad han selv havde
givet. Da det nu viser sig, at dette Plus neppe vil komme
ind, saa er det vel tilgiveligt, at man ikke i denne Henseende
har taget andre Kauteler end dem, Giveren var villig til at
yde, og som Kontrakten indeholder; men jeg maa tillige atter
gjøre opmærksom paa, at Etatsraad Tietgen ikke i noget stort
Omfang vil kunne sælge Grundene bort, selv om han virkelig
var en Mand, der kunde falde paa at give et saadant Tilbud
en saadan Afslutning. Det behøver man i Virkeligheden ikke
at befrygte, og det ligger i alt Fald fuldstændig indenfor
Finantsminister Kriegers Competence at skjønne om, hvilken
Sikkerhed der i saa Henseende behøvedes lige over for den
Mand, han havde indladt sig med. Det er iøvrigt neppe
Statsrevisionens Sag at anke over sligt, jeg tror, det ligger
udenfor dens Competence; men en Anklage vilde i alt Fald
først kunne fremkomme, hvis der virkelig skulde blive
noget Tab.
Paa dette Omraade er det dog afgjort, at man ikke kan
forlange Straf uden igjennem Tab for Staten, og der kan
dog vel ikke tales om Tab og Erstatning, saalænge Forholdet
er dette, at det er høist sandsynligt, at alle de Forpligtelser,
som Etatsraad Tietgen har paataget sig, ville blive opfyldte.
Det er ikke Meningen med at en Administration skal
kontrolleres, at den paa den Maade skal være Gjenstand for
Kritik til den yderste Detail med Hensyn til, hvad den har
gjort, at dens egen Ret til at skjønne flydes ganske tilside, og
at man læser Korrektur paa dens Skjøder og Kontrakter,
blot fordi man kan opstille en Hypothese om, at der kan
opstaa et Tab for Staten. Jeg hævder Administrationens
Værdighed ligeoverfor den Art Kritik.
Jeg maa endnu gjøre opmærksom paa, at der er en
Fordel, som Staten ubetinget har faaet og altid vil beholde ved
