Forsvarerens Foredrag.
7de Retsmøde.
209
denne Retshandel, selv om den skulde gaa tilbage, uden at
Fuldendelsen af Kirken var naaet, og det er den Eiendom, der
er kjøbt til Gadeanlæg, og som var nødvendig efter alle de
lagte Planer undtagen Kleins; den repræsenterer, saaledes som
Staten vil faae den, hvis det hele strander, en Værdi af
22,000 Kr. Staten vil dernæst faae det paabegyndte
Gadeanlæg og vil derigjennem ogsaa faae nogen Værdi; thi har
Tietgen solgt Grunde, har han maattet anlægge Gade eller
paalægge sine Kjøbere Forpligtelse til at anlægge Gade. Kun
hvis han ikke har solgt Grunde, vil der være en Mulighed
for, at han heller ikke er kommen til Gadeanlæg; thi disse to
Ting gaa Side om Side med hinanden, saa at yderligere
Kauteler i den Henseende ere aldeles overflødige. Det gjælder
altsaa her om, at man har været for hurtig med at ville til
at gjøre Ansvar gjældende i den Retning, og at hele dette
Parti i Virkeligheden ligger udenfor deres Competence, som
have reist Sagen.
Med Hensyn til hvad den ærede Modpart iøvrigt har
nævnet, gjælder tildels det samme. Der siges, at hele denne
Retshandel stal være afsluttet i Hastværk; men hvoraf Veed den
ærede offentlige Anklager, at der har været anvendt Hastværk?
Hvor mange 14 Dage skal der anvendes paa at sælge en
Eiendom uden Hastværk? Der er ikke anvendt noget Hastværk,
som har ført til Tilsidesættelse af Statens Tarv. Man har
været nødsaget til at bestemme sig noget hurtigere, end det
ellers er Administrationens Skik — en Skik, som man ellers
temmelig ofte fører Klage over — det har været nødvendigt
paa Grund af Omstændighederne at handle saaledes; men vel
overveiet i alle Retninger har sandelig Handelen været.
Jo dybere man gaar ind paa denne Retshandel og ret faaer
Øie for, hvad den i Virkeligheden gaar ud paa, og hvilke
Interesser der skal og kan værnes om, desto mere vil man
faae den Overbevisning, til hvilken jeg er kommen, at denne
Handel er afsluttet med megen Omsigt. Det skal være et
Vidnesbyrd om Hastværk, at man ikke har ladet optage nogen
Skjønsforretning. Staten lader aldrig optage Skønsforretninger
til det Brug, hvortil den her skulde tjene; naar den selv tvivler om,
hvorvidt den kan sælge en Eiendom til den og den Pris, saa lader
