Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/218

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

7de Retsmøde.

Forsvarerens Foredrag.

210

den forsøge Auktion, thi en saadan siger, dog noget, den kan dog give et Resultat; men man saaer intet andet ud af en Skjønsforretning, som man med Sikkerhed kan bygge paa, end hvad man i Reglen kan sige sig selv. Man kan saa meget mindre klage over, at der her ikke er optaget nogen Skøns­forretning, som det viser sig, at det Skjøn, som Finantsminister Krieger har handlet efter, har været indtil Nøiagtighed rigtigt.
 Den ærede offentlige Anklager har anket over, at denne Sag ikke var bleven behandlet i et Statsraad eller et Ministerraad. Det viser sig nu, at han dog ikke har villet forlange, at Sagen skulde været forhandlet paa denne høitidelige Maade med Indførelse i Statsraadsprotokollen, men at han i og for sig kunde være tilfreds med, at den var forhandlet i en Ministerconference, og han vil tillige have faaet at vide, at dette er sket, idet han derfor ikke alene har Høiesteretsassessor Kriegers egne Ord i dennes Skrivelse til Finansministeriet, men jeg har tillige fremlagt en Skrivelse, som findes trykt i Bilag 91 Side 181 fra den nuværende Finantsminister til Statsrevi­sionen, i hvilken der gjøres Regnskab for, at efter hvad der aktmæssig foreligger, er Sagen bragt paa Omtale i en Ministerconference. Etatsraad Krieger har altsaa i denne Henseende handlet fuldstændig, som Administrationens Gang tilsagde, og som Forretningsgangen nu engang er i den Art Sager. Lige­ledes har han handlet ganske i Overensstemmelse med, hvad der er administrativ Praxis, for saa vidt han ikke har forelagt de ufuldendte Forhandlinger til Kongens Afgjørelse, navnlig i en Sag, som havde staaet opført paa Finantsloven i lang Tid, saa at det altsaa var Hans Majestæt Kongen fuldstændig bekjendt, at det stod til Ministeren at sælge. Om dette, at man ikke har indhentet Kongens Samtykke, forend man hand­lede, gjælder det vel i allerhøieste Grad, at det ikke er Folkethinget, som skal paatale dette.
 Den ærede offentlige Anklager nævner endnu, at det er et høist graverende Moment, at Finantsminister Krieger afsluttede denne Handel, efter at han havde indgivet sin Demission, og at han netop underskrev Retshandelen den sidste Dag, han var Minister. Jeg veed ikke, hvad andet han skulde have gjort. Naar en saadan Retshandel, der dog har en vis indviklet Beskaf-