Forsvarerens Foredrag.
7de Retsmøde.
211
fenhed, og hvor saa meget beror paa en korrekt Forstaaelse af
hvad der var forhandlet mundtlig mellem Parterne, skal
formuleres rigtig — og det var jo dog det, der skulde ske —
saa var der vel ingen anden, der kunde gjøre det, end den,
der havde fort disse Forhandlinger. Det vilde dog have
været en høist besynderlig Arv at overlade Grev Holstein, at
han skulde formulere, hvad han ikke havde truffet Aftale om.
Er noget naturligt, saa er det altsaa dette, at Finantsminister
Krieger, der ikke frygtede noget Ansvar, tog denne Forretning
med, inden han gik af, og ikke overlod den til Grev Holstein,
ikke paa nogen Maade, fordi han frygtede for, at Grev Holstein
skulde nære Betænkelighed eller gaa en anden Vei, end han
var gaaet, men simpelthen, fordi det var meget besværligt for
hans Efterfølger at afslutte en Handel, som han ikke havde
været med til at indgaa. Det er et Vidnesbyrd om, hvor
ledes man har været om sig for at finde Ankeposter og Kritik,
at man kan anføre dette som en Anke, medens det i
Virkeligheden geraader Krieger til Ros.
Dermed skal jeg, i alt Fald foreløbig, slutte, idet jeg altsaa
nedlægger den ærbødigste
Paastand:
at der tilkjendes samtlige Anklagede fuldstændig Frifindelse for Tiltale i denne Sag, at Sagens Omkostninger paalægges det Offentlige, samt at der tillægges mig Salær.
Saaledes har jeg under Forbehold den Ære at indlade Sagen.
Formanden (Mourier): Forhandlingerne standses et Kvarterstid, hvorefter den offentlige Anklager vil faae Ordet.
Mødet udsat Kl. 111⁄2.