Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/219

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Forsvarerens Foredrag.

7de Retsmøde.

211

fenhed, og hvor saa meget beror paa en korrekt Forstaaelse af hvad der var forhandlet mundtlig mellem Parterne, skal for­muleres rigtig — og det var jo dog det, der skulde ske — saa var der vel ingen anden, der kunde gjøre det, end den, der havde fort disse Forhandlinger. Det vilde dog have været en høist besynderlig Arv at overlade Grev Holstein, at han skulde formulere, hvad han ikke havde truffet Aftale om. Er noget naturligt, saa er det altsaa dette, at Finantsminister Krieger, der ikke frygtede noget Ansvar, tog denne Forretning med, inden han gik af, og ikke overlod den til Grev Holstein, ikke paa nogen Maade, fordi han frygtede for, at Grev Holstein skulde nære Betænkelighed eller gaa en anden Vei, end han var gaaet, men simpelthen, fordi det var meget besværligt for hans Efterfølger at afslutte en Handel, som han ikke havde været med til at indgaa. Det er et Vidnesbyrd om, hvor­ ledes man har været om sig for at finde Ankeposter og Kritik, at man kan anføre dette som en Anke, medens det i Virkelig­heden geraader Krieger til Ros.
 Dermed skal jeg, i alt Fald foreløbig, slutte, idet jeg altsaa nedlægger den ærbødigste

Paastand:

at der tilkjendes samtlige Anklagede fuldstændig Frifindelse for Tiltale i denne Sag, at Sagens Omkostninger paalægges det Offentlige, samt at der tillægges mig Salær.

 Saaledes har jeg under Forbehold den Ære at indlade Sagen.

 Formanden (Mourier): Forhandlingerne standses et Kvarterstid, hvorefter den offentlige Anklager vil faae Ordet.

Mødet udsat Kl. 1112.