7de Retsmøde.
Anklagerens Gjensvar.
212
Mødet gjenoptaget Kl. 11,50 Min.
Formanden (Mourier): Den offentlige Anklager har Ordet.
Den offentlige Anklager (Hørup): Høie Dommere! I det
Foredrag, vi nu igaar og i Dag have hørt af den ærede
Defensor, et Foredrag, han har holdt efter Samraad med de
Anklagede, kan jeg altsaa gaa ud fra, at de Anklagedes
Forsvar fuldstændig og udtømmende ligger for i alle sine
Hovedpunkter, i alt Fald vil det jo ikke staa til mig at udtale mig
om, hvad andet der siden kunde blive fremført, da jeg nu har
Ordet sidste Gang i denne Sag. Jeg fremhæver, at det er
det hele Forsvar, fordi jeg, der ikke for første Gang har med denne
Sag at gjøre, i dette Foredrag kun har truffet lutter gamle
Bekjendte, lutter Betragtninger og Opfattelser, som jeg har
havt Leilighed til paa andre Steder og fra andre Sider at
behandle og imødegaa; de komme igjen her alle sammen lige
indtil den Trøst, at man tilsidst, hvis der ikke var andet at
gjøre, kunde rive Kirken ned igjen; at man ogsaa kunde sælge
den til Katholikerne, er derimod ganske vist noget Nyt.
Der er et Punkt, som den ærede Defensor særlig dvælede ved,
og som jeg havde troet at kunne forbigaa, idet jeg paa det
Punkt havde tænkt at kunne henvise til min Udvikling i
Anklageskriftet, og til hvad der i den Henseende foreligger i
Dokumentationen, jeg mener Spørgsmaalet om hele den
Fremgangsmaade, der er benyttet ved Udførelsen af den Retshandel,
som her er under Paatale. Naar Defensor nu har draget det
frem, og det paa den Maade, at han har udtalt, at jeg
muligvis skulde have opgivet, hvad der laa deri, ser jeg mig
nødsaget til — jeg skal gjøre det ganske kort, — at holde ogsaa
denne Side af Sagen oppe. Jeg havde ogsaa af den Grund
ikke ment at behøve at tilføie noget synderligt der, fordi det
er et Punkt, hvori man under de foregaaende Forhandlinger
har været enig fra alle Sider, enig om at den Fremgangmaade,
som her er brugt, er en saadan, som i høi Grad fortjener at blive
Gjenstand for Kritik, og man har ikke hidtil ment, hvad jeg her hører
for første Gang, at Administrationens Værdighed skulde kræve,
at den ansvarlige Regjerings Handlinger ikke bleve gjorte til Gjen-
