Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/222

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

7de Retsmøde.

Anklagerens Gjensvar.

214

svandt for Statskassen i Tilfælde af, at Handelen gik tilbage. Der er saaledes i denne Retshandel hverken nogen Sikkerhed for, at det kunstneriske Formaal, man har tilsigtet, virkelig sker fyldest, nogen Sikkerhed for, at Kirken virkelig bliver fuldendt eller nogen Betryggelse for Statskassen i Tilfælde af, at Kjøberen misligholder de Forpligtelser, han har paataget sig. Men jeg har ikke fremhævet dette i fyrste Række. Thi ganske vist tror jeg, at naar Sagen af andre Grunde kommer for Retten, det da vil findes naturligt og rimeligt, at dette Hensyn ogsaa drages frem og drages frem som et Punkt, der i og for sig allerede kunde paadrage Ministeren Ansvar; men jeg tror dog tillige, at hvis der ikke forelaa andet end en i høi Grad løs og overfladisk affattet Kontrakt fra vedkommende Ministers Side, vilde neppe Folkethinget have bragt denne Sag for Retten. Men det er jo kun en ringe Del af hvad der her er Gjenstand for Anklage, som betegnes ved den Fremgangsmaade, som er brugt ved Retshandelens Afslutning. Jeg skal i denne Forbindelse tilbagevise de Yttringer, som faldt fra den ærede Defensor igaar, og som han kom tilbage til i Dag, naar han antydede, at der paa en eller anden skummel Maade var udspredt en Mistanke mod den Mand, som her har staaet som Statens Medkontrahent, at han skulde tjene uhyre Summer ved denne Retshandel. Jeg tror ikke, at der fra min Side, hverken i mit Anklageskrift eller i min Procedure, hvor denne Mand ikke er nævnet med et eneste Ord, eller fra andre Sider, hvor man har havt Ordet i denne Sag, er fremkommet noget, som giver mindste Spor af Anledning til at udtale sig som Defensor har gjort, idet det hverken fra min eller fra Folkethingets Side i mindste Maade er blevet overset, at denne Mand ligger fuldstændig uden for det Ansvar, som der her er Tale om at gjøre gjældende. Naar han har paaset sin Interesse ved Afslutningen af denne Handel, har han ikke gjort andet, end hvad han var fuldstændig berettiget til, og hvad der var fuldstæn­dig naturligt fra hans Side; det er noget, ingen kan fortænke ham i. Det, som Anklagen stal rettes imod, er selvfølgelig det Ministerium, som ikke har varetaget Statens Tarv, og det er klart nok, at dette Ansvar bliver akkurat det samme,