Anklagerens Gjensvar.
7de Retsmøde.
215
enten Tietgen gjør Offre eller ikke. Dersom det skulde stille sig
saaledes for en upartisk Opfattelse — hvad der er muligt —
at Afslutningen paa denne Sag for Tietgens Vedkommende vil
blive et meget betydeligt Offer, forandrer det ikke paa nogen
Maade det Ministeriums Stilling, som uden Rigsdagens
Samtykke paa Statens Vegne har givet et saa usædvanlig stort
Bidrag til det Formaal, der er Tale om Statens og
Ministeriets Stilling bliver akkurat den samme, hvad enten Tietgen
tjener Penge ved Handelen eller lider Tab derved.
Hvad der mest har forundret mig i det, som er fremkommet
fra Defensors Side, er hans Udtalelser om Resultatet af den
foreliggende Taxationsforretning. Jeg tilstaar, at det er en
Stilling, som kommer mig meget uventet, at det er mig, som skal
forsvare Resultatet af denne Taxationsforretning. Jeg havde
troet, at naar jeg tog denne Forretning, som den forelaa, vilde
det fra Defensors Side ikke møde nogen Indvending. Naar
jeg ikke gjør nogen væsentlig Erindring mod denne Forretning,
er det ikke, fordi jeg tror, at det Resultat, man er kommen til,
virkelig er det Resultat, som man vil faae ud af Pladsen ved
den endelige Realisation, og hvis jeg ikke har misforstaaet den
ærede Defensor, udtalte han ogsaa, at det var muligt, at nogle
af disse Grunde en af Dagene kunde blive solgte for det
Dobbelte. Det tror jeg er meget muligt, men paa den anden
Side sympathiserer jeg fuldstændig med, at Taxationsmændene,
som havde at vurdere denne Plads med den Virkning, at deres
Vurdering vilde kunne faae Indflydelse paa Straf og
Erstatning, have stillet sig med stor Samvittighedsfuldhed snarest
paa det Standpunkt at vogte sig for at komme til paa nogen
Maade at gaa ud over det, som var suldstændig sikkert; det
er noget, jeg aldeles kan sympathisere med. Jeg har derfor
heller ikke gjort nogen Paastand om, at denne Taxationssum
skulde forøges, selv ikke i Retninger, hvor det er ganske
tydeligt, at Kommissionen har gjort Betragtninger gjældende, som
slet ikke foreligge, og som det slet ikke var berettiget at
gjøre gjældende. Jeg sigter herved nærmest til den „passende
Fortjeneste”, de have taget i Betragtning ved Vurderingen.
Det forholder sig nemlig ikke saaledes, som den ærede
Defensor gjorde gjældende, at man her kan nøies med at have Til-
