7de Retsmøde.
Anklagerens Gjensvar.
216
lid til, al Kommissionen har truffet det rigtige Maal for en passende Fortjeneste, thi Spørgsmaalet her er netop det: Er der nogensomhelst Grund til i denne Sag at sætte noget som Fortjeneste for en Entreprenør? Der er jo ikke mindste Grund, hvorfor Staten ikke selv skulde kunne sælge denne Eiendom. Saaledes som det allerede blev udtalt af den kombinerede Komite, der var nedsat af Kommunalbestyrelsen i 1852, vilde Staten naturligvis kunne sælge disse Grunde, ligesom Staten sælger alle de andre Grunde, der i de sidste Aar have været under Hammeren. Altsaa, min Indvending paa dette Punkt er ikke en Indvending mod, hvad Taxationsmændene have beregnet som passende Fortjeneste, thi jeg veed ikke, hvad de have beregnet den til; men den gaar ud paa, at de overhovedet have taget Hensyn til Entrepenørens Fortjeneste, idet jeg mener, at der ikke har været nogensomhelst Grund eller Berettigelse til at tage dette med i Beregningen. Hvad der i det almindelige Omdømme vilde blive anset for „passende Fortjeneste”, tror jeg er noget meget stort; jeg tror ikke, at nogen Entreprenør vilde indlade sig paa at kjøbe denne Plads pr. Spekulation, uden at sætte et betydeligt Procenttal; jeg tror, at hvis jeg nævnede 25—35—50 pCt., vilde det ikke findes urimeligt. I Forretningsverdenen vilde man anse det for ganske naturligt, om en Entreprenør, der indlod sig paa at kjøbe en Plads til en Værdi af 540,000 Kr., vilde som Erstatning for Rentetab, Uleilighed og Risiko beregne sig en ganske klækkelig Sum i Fortjeneste. Det er altsaa noget, som jeg tror vilde forøge de Summer, der findes i Taxationskommissionens Forretning, i et ganske betydeligt Forhold; men jeg har ikke taget Hensyn dertil. Heller ikke har jeg ment, at det var nødvendigt at gjøre Fradrag i de 100,000 Rd., for hvilke der er udstedt Panteobligation, uagtet det er klart, at denne Sum ganske betydelig nedsættes af Hensyn til de Vedligeholdelsesomkostninger, som Staten, idet den efter den sidste Affattelse af Retshandelen bliver Eier af Kirken, i sin Tid maa komme til at bære. Ja, det var ganske vist en anden Sag, hvis den ærede Defensor havde Fuldmagt fra Hr. Krieger til at overtage denne Kirke i Fremtiden, thi saa var Staten denne Byrde kvit; men jeg har ikke opfattet den ærede Defensor saaledes,
