Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/225

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Anklagerens Gjensvar.

7de Retsmøde.

217

at han har Fuldmagt til at gjøre et saadant Tilbud. Det er oftere under tidligere Forhandlinger kommet frem, at der skulde nok findes Udveie til at holde denne Kirke vedlige; men jeg har aldrig hørt, hvilke disse Udveie vare, og jeg ser ikke rettere, end at hvis ikke Hr. Krieger selv vil holde den vedlige, kommer Staten til at gjøre det som Eier, idet jeg ikke kan indse, at den kan paahvile nogen anden eller at der kan stilles Krav til nogen anden end Eieren. Det bliver saa ganske vist Statens Sag, om den vil lade Kirken forfalde, men vil den vedligeholde den, bliver det ogsaa dens egen Sag. At vente, at en Menighed eller Kommunen skulde gjøre det, tror jeg er sangvinsk; i den Henseende vilde det stille sig ganske anderledes, om Staten, forinden den opførte Kirken, havde truffet de fornødne Foranstaltninger, thi saa vilde der have været Rimelighed for, at Kommunen, eller hvem der skulde bruge den, havde paataget sig den forholdsvis ringe Byrde i Sammenligning med, hvad Staten skulde yde; men at vente dette efter at Staten har anvendt sine Penge paa Kirken, stemmer neppe med Menneskenes Offerberedvillighed i det Hele.
 Det var under Taxationsforretningens andet Spørgsmaal, at den ærede Defensor rettede sine Indvendinger mod den der ansatte Sum af 268,000 Kr. Saa vidt jeg forstod ham, gik hans Beregning ud paa, at i Stedet for at denne Plads skulde have en Værdi af 268,000 Kr., havde den i Virkeligheden kun en Værdi, der var 2,300 Kr. under den Sum, Tietgen har kontraheret. Jeg tror, at det var saaledes, at den ærede Defensor udtalte sig; men jeg tror imidlertid, at det paa dette Punkt, ogsaa fra Defensors Side, vilde være hensigtsmæssigst at blive staaende ved den Sum , der foreligger i Taxationsforretningen. Der er der taget alle de Hensyn, der bør tages. Og naar det særlig fra Defensors Side fremhæves, at Brolægningsudgisterne ville blive betydeligere end Taxationskommissionen har ansat dem til, saa er han vistnok uberettiget til at mene dette. Taxationskommissionen er gaaet ud fra, at Eierne af de Grunde, der stode til Gaden, ville komme til at bære den halve Udgift, medens Offentligheden bærer den anden Halvdel, og jeg veed egentlig ikke, hvorpaa

 Rigsretstidenden.

2den Sag. 

15