Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/55

Anklageskrift.

3die Retsmøde.

47

mer (Mollerup, Holm, Algreen-Ussing, H. H. Kayser og L. N. Hvidt), der paa Finansministeriets Vegne blev tiltraadt af Bygningsdirektør Koch, og denne Kom ite tilraadede (Januar 1852) Kommunen at overtage Pladsen, men opstillede som nødvendig Betingelse, „at den saakaldte Marmorkirke borttages, thi kun derved vil efter vor Overbevisning Pladsen paa en fordelagtig og hensigtsmæssig Maade kunne anvendes til Be­byggelse”. Under denne Betingelse henstillede Komiteen, at Kjøbesummen fastsattes til det Beløb, der indkom ved Realisa­tion af Grundene, og at Kommunen overtog Nedbrydelsen af Ruinen og Anlæget af Gade og Plads paa Terrainet.
 Kunstakademiet blev derefter affordret en ny Erklæring om, „hvorvidt den saakaldte Marmorkirkes Konservation maatte fra Kunstens Side være saa overveiende Ønskelig, at der af den Grund kunde være Anledning til at foretrække en for Statskassen mindre fordelagtig Anvendelse af selve Pladsen”. Akademiet lod samtlige sine Arkitekter træde sammen til dette Spørgsmaals Drøftelse, og efterat disse havde udtalt sig for at overlevere Ruinen, „der indeholder en stadig Opfordring til kunstnerisk Gjennemførelse", til en følgende Generation „i den Stand, hvori vi have modtaget den", føiede Akademiet sine Ønsker til Arkitekternes „i Haab om, at det fremdeles maatte have en beskyttende Indflydelse paa den iøvrigt forladte Bygning”.
Dette Haab gik dog ikke lige strax i Opfyldelse. Indenrigsministeriet affordrede endnu Arkitekt Nebelong en Plan til Bebyggelse af Pladsen med Borttagelse af Ruinen. I Svaret (Juli 1852) indskrænkede den nævnte Arkitekt sig til at antyde — naar Ruinen fjernedes — enten en Forlængelse af Frederiksgade tvers over Pladsen eller Afsætning af en aaben Plads med Bygninger paa begge Sider, hvilket sidste Alternativ han foretrak. Men iøvrigt fraraadede han Ruinens Nedbrydelse, ikke blot af Kunstakademiets kunstneriske Hensyn, men fordi det vilde koste 50,000 Rd. at rive den ned. Det næste Aar forespurgte Marineministeren (St. Bille), om Materialet i Ruinen maatte overlades den engelske Ingeniør Giles til Benyttelse ved den paatænkte Dokkebygning, og om det maatte overlades ham