Pobia, den 30. desember 1888. 15
i fjor, for han selv og Andrea rejste, gik til Pælavæ eller rettere Prilavæ, som ligger en halv dags rejse her fra mod syd og af Burmeserne kaldes Ngwetoung. Kongen mener, at der er omtrent 6 okselæs der nede. Jeg sagde ham, at jeg vilde der ned i morgen og se efter det. Han svarede: »Nej, du skal ikke gå, jeg skal sende brev der ned, at de skal føre det her op, gå ikke du.« Jeg spurgte ham ikke, hvorfor jeg ikke skulde gå; men jeg. tænker han er ræd for, at noget skulde tilstøde mig — måske Sawlapaw's røverbander. Mopæ blev så sat til at skrive et brev, som blev sendt afsted med det samme.
Jeg har i dag givet kongen den revolver, som han bad mig om at købe til sig. Den var han glad ved. Så flyede han mig en, som Chief Commissioneren en gang har givet ham. Desuden betalte jeg ham 30 rupier, som han havde lagt ud for mig til at betale de mænd, hvis okser bar det gods, som kom her til byen, og af hvilket det meste nu er stjålen. Det lader til, at der endnu skyldes 29 rupier på det. Sådan sagde en mand, som var fra samme Padown-by, som okserne. Jeg er nærved at tro, at det er lögn, for efter andres sigende havde Hans Jörgen betalt dem det halve af deres lön, som var 10—12 rupier for hver okse. Men jeg sagde til manden, at hvis de virkelig havde pengene til gode, måtte de komme her over og få dem — kongen skal så dömme os imellem.
