6 Yaddo, den 27. desember 1888.
dette er én flere, end han har brug for. — Vi kom forbi Solbakken i morges. Ja Solbakken, men ikke Solbakkehuset, som Hans Povlsen og H. J. Jensen byggede, for det er der ikke mere. Grunden ligger der endnu; den gider ingen rokke ved, da den er sat op af sten; den får vist lov at ligge, så længe jorden står, men tømmeret, brædderne og alt det øvrige af huset er væk, ikke en pind er lævnet. Nogle af vore mænd sagde mig, at »vor lærer« (Dadi) har været mester for dette stykke arbejde — at stjæle Solbakkehuset. Det er Hans Povlsens og H. J. Jensens arbejde han har røvet. Det er sagtens også deres missions arbejde han nu er inde i Pobia at røve — om han kan. Gud råder vel for, hvorvidt det skal lykkes ham. Men grunden lader han nok ligge lige som hist ved Solbakken. Grunden gider de ikke rokke ved, de mener ikke det er umagen værd. Men på den grund, som de ringeagter, vil vi med Guds hjælp bygge, og det, så det skal kendes, at den er god, — ja bygge paa »Jerusalem det ny«, og Gud vil sikkert bygge med os.
Så længe og for så vidt baptisterne kun virker for det samme som vi: at få kristnet Gajafolket, vil Gud vist være med dem, men jeg tror han vil være imod dem, når og; hvor de virker imod os. Dog, måske har han en anden opgave for os end at virke blandt Rødkarénerne, og i så fald vil han vel også vise os det; men endnu synes jeg, at kaldet lyder der inde fra.
Rasmus Madsen har i dag fat syet sig et par rødkarénske bukser, hvori han agter at holde sit Indtog i Pobia. Tojet til dem købte han i Yaddo for 12 annas (1 krone), og i dag har han syet dem, når vi har holdt hvil. Et par af vore mænd har hjulpet ham og vist ham, hvorledes det skulde være.
I aften er vi ikke i hus, men ligger på en rismark. Ras
