Pobia, den 24. januar 1889. 77
nervøse folk er den hel forskrækkelig. Og den går hele natten: ding-dang, ding-dang, bum-bom bum-bom. Desuden skydes der med bøsser. Deres begravelsesgilder ligner meget Burmesernes; de har også musik ved en sådan lejlighed, men af en anden slags, mere kunstig, men ikke synderlig bedre at sove for om natten. — Jeg kommer jævnlig til at tænke på de gamle Ægyptere ved al den festlighed, naar en er død, og ved al den stræben, som de fleste lægger for dagen efter at kunne få en flot og ordenlig begravelse, naar de dør. Det ser næsten ud, som er dette det vigtigste ved hele livet og det eneste, de lever for. Men de burmesiske folkefærd hører vist også alle til Kams æt. Faraonerne gik jo også og så' på den pyramide, som de engang skulde sættes ind i, så på, hvorledes den voksede år for år og satte en ære i at få den så stor som muligt, ja levede vel i grunden ikke for andet. — De buddistiske pagoder minder så meget om pyramiderne i Ægypten. Og de fleste af dem påstås jo at gæmme lidt af Gaudama Budda's jordiske levninger. Sådanne pagoder er for buddister særlig hellige; til sådanne gør de valfarter, og ved sådanne holder de fester. Så mindes man derved om kostrene både i den ældre og yngre tid, hvor der gemmes på stumper af vor herres kors eller lidt af det hul, som det stod i osv., man mindes om valfarterne til den hellige grav. Ja, der er meget i hedenskabet, som minder om noget, der findes i kristenheden og omvendt, og der kunde gores mangfoldige sammenligninger. Men til syvende og sidst, når man ser sig rigtig for, vil man nok finde, at det er menneskene, som ligner sig selv i deres hang til at forgude døden i steden for livet og til at dyrke skabningen i steden for skaberen, og at det er ikke kristendommens skyld, når der er folk, med kristentöjet på, der i deres færd minder om hedningerne.
