Yaddo, den 28. desernber 1888. 9
rejse fra byen Pobia. Atter i nat ligger vi på en rismark. Nogle af vore Mænd er gået hjem til deres torp, som ligger en mils vej her fra. Resten er hos os. Der er noget helt forfriskende ved en sådan rejse som denne, især når man har en hest at sætte sig på, når man er træt af at gå. Men alligevel er jeg glad ved, at vi nu er så nær rejsens mål.
Her oppe, hvor Skoven er så tynd og ubetydelig, brænder solen temmelig meget, så jeg føler mig ikke altid helt godt ved det. I dag har vi passeret en strækning af fyrreskov. Den er rigtignok tynd og træerne ikke ret store sammenlignet med vore »pines« i Michigan. Klimaet er sagtens ikke det bedste for fyrretrær, jeg tænker det er for varmt og tort det meste af året for den rette slags. At den i det hele taget kan gro her, ligger vel i, at det er godt til vejrs, vel en 5000 fod over havet. Tillige er det jo også lidt mod nord. Der findes nok ellers ikke så lidt fyrreskov i Burma.
Pobia, den 30. desember 1888.
Vi nåde her til byen Pobia i går middags — styrede vor gang til vort gamle hus. Det er i bedre stand, end jeg havde ventet. Taget er nok lidt hullet, men ikke værre, end vi sagtens kan bo her for en kort tid. De brædder, som Hans Jørgen Jensen fik købt i fjor, og som kong Pobia lovede at få båret ind i huset, efter vi var rejste, lå kont her uden for endnu. Om de har taget videre skade af regnen, véd jeg ikke; de ser da ikke ud til det. Desuden ligger her 5 store husstolper og en sjætte et stød nord her for på vejen; disse kan vi måske bruge i det ny hus, som
