Forord.
Nærværende lille skrift har præsten Knudsen i sommer sendt fra Indien hjem til Danmark for at få det trykt. Da imidlertid adskillige af dets læsere rimeligvis ikke har haft lejlighed til tidligere at sætte sig ind i de her omhandlede forhold og begivenheder, har jeg ment, det var rigtigt at forudskikke nogle oplysende bemærkninger.
Englænderne ejer vel nu omtrent en tredjedel af Bagindien. Når fraregnes handelsbyen Singapoore på en ø syd for halvøen samt distriktet Malakka med hovedbyerne Pulo Pinang og Malakka, udgør Englændernes bagindiske besiddelser hele det tidligere kejserdømme Burma eller Birma, som de stykkevis har tilegnet sig efter tre heldige om end ofte besværlige krige.
Burmeserne måtte nemlig 1826 afstå Englænderne de to store provinser Arakan og Tenasserirn; 1853 måtte de opgive deres frugtbare og for handelen så vigtige provins Nedre-Burma, hvor de tre hovedfloder Irawaddi, Sittang og Salvin udmunder; og endelig 1885 tog Englænderne hele resten, nemlig Øvre-Burma tillige med de Shan-stater, der hidtil havde Været skat
