IX
er nogle unge nidkære danske mænd, som her har taget gærningen op. En fynsk husmandssön, Hans Povlsen var ophavsmand dertil, og efter flere års uddannelse drog han tillige med en anden ung Fynbo, Hans Jørgen Jensen, i efteråret 1884 fra Danmark til Bagindien, hvor de i november gik i land i Rangoon og drog derfra op til Toungoo ved Sittangfloden (se det store kort). Efter at have bygget dem et hus »Solbakken« uden for byen Yaddoo tæt ved vestgrænsen af Rød-Karénernes land arbejdede de her et år ihærdigt på at lære det rødkarénske sprog og sætte sig ind i forholdene. I februar 1886 drog de med høvdingen Pobias minde ind i hans hovedstad, der har samme navn som ham selv, Pobia; og her fik de en byggeplads, hvorpå de opførte et bambushus af samme slags som de indfødtes; men allerede den 8. marts døde Hans Povlsen. H. J. Jensen, som nu i den fremmede hedningeverden stod ene og dybt bøjet af sorg, drog tilbage til Toungoo og Rangoon, men rejste dog atter op til Pobia inden den sommers regntid begyndte.
Ved budskabet om Hans Povlsens død havde imidlertid meldt sig en ny arbejder til Karen-missionen, nemlig Jens Kristjan Knudsen. Da det er ham, som er forfatter til den efterfølgende rejseskildring, vil man vel finde det naturligt, at jeg meddeler noget nærmere om denne mand og hans færd uden iøvrigt at komme ind på videre omtale af de øvrige danske Karen-missionærer ved denne lejlighed uden i forbigående.
