Side:Roedkaren VIII.png

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

VIII

turban, kantet med rødt bånd og med røde frynser; turbanen er bundet om hovedet på en måde, så den for oven danner et tårn. Om halsen hænger en lang kæde, dannet af sølvstænger eller pengestykker, og desuden et dusin eller flere perlesnorer. I ørene har de ligesom mændene sølvringe, men tillige sølvøretolde, der er en tomme eller mere i gennemsnit, men hule;; disse tolde stikkes ind i et hul i ørelapperne, der på grund af ringenes vægt ofte er så lange, at de næsten kan nå til skuldrene. Ganske særegent for kvinderne er, at de lige neden for knæerne bærer store bånd af glasperler og om anklerne store sølvringe.

Rød-Karénernes land deles i Vest-Karenni, som er den mindre part, og Øst-Karenni, som er den største. De vestlige rødkarenske høvdinger, og deriblandt høvdingen Pobia, som oftere i det følgende vil blive omtalt af Knudsen i hans dagbogs-optegnelser, har længe været forbundsfæller med Englænderne ifølge en traktat, der er sluttet for over en menneskealder siden. Derimod har de østlige under deres trodsige og snedige høvding Sålapåh (Sawlapaw) længe været bitre fjender af Englænderne og er vrede på deres egne vestlige stammefrænder, fordi disse har indladt sig på den omtalte engelske forbundstraktat.

Kristelig mission har, som foran sagt, i lange tider været i gang blandt de karénske stammer, der bor inde i Burma under engelsk regimente; men blandt Rød-Karénerne er den først begyndt for få år siden, og det