XII
mellem høvdingerne. Efter Pobias opfordring lovede Knudsen, skönt endnu ikke helbredet, dog at følge ham i de første dage af desember til et møde med de engelske udsendinge for at tale hans sag hos dem. Pobia fik da også ved engelsk mægling sluttet en fredstraktat med Shanhøvdingen i Mobye, men ikke med Rød-karéneren Sålapåh, der unddrog sig fra enhver sammenkomst med Englænderne*[1]).
Vore missionærers sundhed havde fået et knæk, så de alle tre — Knudsen hans hustru og Jensen — måtte bryde op ved nyårstid 1888 og prøve, om de kunde samle kræfter i Toungoo, den nærmeste större by i Burma.
Imidlertid kom i februar en ny udsending fra Danmark til Karen-missionen, nemlig sygeplejersken Andrea Gehlert, en husmandsdatter fra Lindknud sogn i Ribe amt; og da Hans Jørgen Jensen trods sit ødelagte helbred ikke kunde få ro på sig i Toungoo, men higede efter at få missionsgerningen blandt Rød-Karénerne genoptaget inden regntiden, besluttede Andrea Gehlert at ledsage ham ind til Pobia. Han var dog for svag til denne anstrængelse og døde på rejsens syvende dag den 11. april. Således havde gerningen blandt Rød-Karénerne allerede krævet ikke mindre end 4 offre; nu var begge de to mænd døde, som fra først af havde sat sagen
- ↑ *) Denne engelske expedition og Knudsens rejse med Pobia til fredsforhandlingen har jeg for nylig givet en skildring af i septemberheftet af månedsskriftet »Danskeren«.
