Side:Roedkaren XIII.png

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XIII

i gang, og desuden Jensens søster og Knudsens lille datter.

Knudsen og hans kone var som sagt denne gang ikke dragne med op i landet, men var blevne tilbage i Toungoo, hvor de opholdt sig hele regntiden; det lod til, at manden havde vanskeligere end hans kone ved at komme til kræfter igen. Andrea Gehlert drog ned til Rangoon, hvor hun indtil videre fik plads ved et børnehjem.

Ved regntidens ophør om efteråret, i oktober 1888 ankom imidlertid en ny dansk mand til landet, nemlig den 40 årige Fynbo Rasmus Madsen, som på egen hånd og egen bekostning var rejst der over for at hjælpe til ved Karen-missionen. Knudsen ønskede da på ny at prøve på med denne mands ledsagelse at rejse ind og genoptage missionsgerningen i Pobia, skønt ikke blot hans helbred endnu lod meget tilbage at ønske, men også urolighederne i Karénlandet var tiltagne således, at Englænderne nu for anden gang sendte en militærstyrke ind til disse egne. Begge missionærernes afrejse måtte dog opsættes, indtil Knudsens hustru i desember havde født sit andet barn, der blev døbt den 23. desember med navnet Agnes. Derefter brød de op fra Toungoo juleaften (1888).

Det er denne sidste rejse, Knudsen har skildret i de efterfølgende uddrag af hans rejsedagbog.