Side:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf/20

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 20 -

ningerne i Jyllands-Posten. Han ser en sammenhæng mellem denne sag og engagementet i Irak. Han har aftjent værnepligt, men har ikke haft kontrakt med forsvaret.

Helle Jørgensen har blandt andet forklaret, at hun er født i 1978. Hun er uddannet socialrådgiver og arbejder som sådan. Hun er begyndt at undgå tog i højere grad blandt andet for ikke at passere stationer, hvor der kan være forhøjet risiko for terrorangreb. Hendes samlever er italiener, og hendes udlandsrejser går hovedsageligt til Italien. Danmarks omdømme i udlandet var godt før indsatsen i Irak. Det var hun glad for. Efter marts 2004 har det ændret sig i negativ retning. Hun har skrevet under på en støtteerklæring til PFLP og betalt én krone tildenne organisation. Den er ikke mere en væbnet organisation. Hun regner med at være registreret hos myndighederne i den anledning, muligvis hos PET. Krigen i Irak ser hun som en væsentlig del af baggrunden for, at hun risikerer registrering. En af grundene til, at hun ikke har bosat sig i Italien, er, at hun tidligere havde stor tiltro til retssikkerheden i Danmark. Det har hun ikke længere.

Gretelise Holm har forklaret blandet andet, at hun er født i 1946. Hun er gift og har to børn. Familien har tilhørt det danske mindretal i Tyskland før genforeningen. Det indgik i selvforståelsen, at danskere respekterede folkeretten. Hun er journalist og har været lektor på journalisthøjskolen. Hun har boet 5 år i Afrika i 1990'erne. Nu ernærer hun sig hovedsageligt ved forfattervirksomhed, og hun har blandt andet skrevet skønlitterært om krig. Under en turistrejse til Ægypten i2004 blev det to gange af guider indskærpet hende, at danskere ikke skulle tilkendegive, at de var danske. I Indonesien har hun i 2006 fået samme besked. I den danske koloni der sagde man, at befolkningen efter tegningekrisen, var blevet klar over, at Danmark var med i Irak. Det er trist, at graden af overvågning i samfundet er steget. Under forberedelsen af sin bog om krig søgte hun oplysning om bedøvende gasser på nettet. Hun tænkte, at det måske kunne bringe hende i myndighedernes søgelys. De sikkerhedsforanstaltninger, man oplever i samfundet, har allerede før tegningekrisen vist, at der er en forøget terrortrussel. Det har ikke influeret på hendes adfærdsmønster. Hun tænker sig dog en ekstra gang om, når hun har ansvaret for sine børnebørn.

Georg Metz har forklaret blandet andet, at han er født i 1945. Han har læst historie med henblik på at blive journalist og har været chefredaktør på dagbladet Information. Ud over sit virke som journalist er han forfatter og foredragsholder. Han er gift og har to børn. Faderen var jurist og ansat som direktør under Landbrugsministeriet. Metz-familien har en jødisk baggrund. Forældrene gik under jorden under den tyske besættelse. Det meste af