Side:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf/31

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 31 -

dere arabisk på Københavns Universitet, og han har rejst en del i arabiske lande, senest i 2005. Han var da tilbageholdende med at fortælle, at han var dansker.

Det er fremgået af samtlige afgivne partsforklaringer, at de pågældende ikke i anledning af den danske indsats i Irak er blevet mødt med civilretlige anbringender om force majeure, at de ikke har kendskab til i den anledning at være blevet aflyttet i medfør af forsvarslovens § 17, stk. 1, nr. 1, og at ingen af dem i den anledning har måttet stille deres ejendom til rådighed efter samme bestemmelses stk. 2. Ingen af dem er i anledning af indsatsen i Irak blevet meddelt pålæg i medfør af beredskabslovens §56 og §57. Ingen af dem er bekendt med at have været genstand for efterforskning vedrørende overtrædelse af straffelovens § 100, stk. 1, § 101, § 102 eller 103, og ingen af dem er blevet sigtet for overtrædelse af disse bestemmelser i forbindelse med den danske indsats i Irak. Ligeledes har ingen af dem, der har afgivet partsforklaring, kendskab til efterforskning mod dem for overtrædelse af den militære straffelov i anledning af indsatsen i Irak, og der er ikke rejst sigtelser mod dem for overtrædelse af denne lov.

Proceserklæring

Sagsøgerne i begge sager har under delhovedforhandlingen afgivet følgende proceserklæring:

"Det gøres under nærværende sager for Landsretten ikke gældende, at Grundlovskomitéen 2003 vedrørende Irak-krigen skulle have en retlig interesse i søgsmålet, der adskiller sig fra den retlige interesse som de 26 borgere gør gældende at have."

Procedure

Parterne har indgivet påstandsdokumenter.

Af sagsøgernes påstandsdokument, der omfatter begge sager, fremgår blandt andet følgende:

"Det gøres indledningsvist gældende,
(1) At de af indstævnte nedlagte afvisningspåstande har til formål at forsøge at forhåndsafskære prøvelsen af krænkelsen, og