Side:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf/33

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 33 -

(6) At der tilkommer sagsøgerne søgsmålskompetence med hensyn til efter prøvelse af, om den danske grundlov er overtrådt ved folketingsbeslutning af 21. marts 2003 om Danmarks deltagelse i angrebskrigen mod den suveræne stat Irak, idet det gøres gældende,
(7) At søgsmålet er egnet til domstolsprøvelse,
(8) At retsforholdet er aktuelt, og
(9) At søgsmålet angår et retsforhold, der konkret berører sagsøgerne
3.1 SØGSMÅL EGNET TIL DOMSTOLSPRØVELSE
For så vidt angår søgsmålets egnethed til domstolsprøvelse gøres det gældende,
(10) At søgsmålet er egnet til domstolsprøvelse, idet grundloven er den basale del af det lovkompleks, som hører under domstolenes saglige kompetence,
(11) At Højesteret har anerkendt, at domstolene kan påkende grundlovskrænkelser, og
(12) At sagsøgerne bl.a. af disse grunde har søgsmålskompetence.
3.2 AKTUALITET

Vedrørende aktualiteten af søgsmålet skal det anføres,

(13) At der på tidspunktet for sagens anlæg stadig befandt sig danske tropper på irakisk territorium,
(14) At der også på nuværende tidspunkt befinder sig danske tropper på irakisk territorium, samt
(15) At også USA's pågående overvejelser om at føre krig mod andre stater angiveligt på grund af staternes atomare og andre aktiviteter, gør søgsmålets materielle påkendelse klart aktuel.
For så vidt angår sagsøgerne Johan Mortensen Kirkmand og Kirsten

Elisabeth Kirkmand, hvis søn blev dræbt under tjeneste den 1. oktober 2005 i Irak, gøres det gældende for så vidt angår kriteriet aktualitet,

(16) At søgsmålet i høj grad er aktuelt, såvel ud fra de samme retligt relevante indsigelser som de øvrige sagsøgere, som yderligere i betragtning af disse to parters erstatningskrav.