Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 35 -
- For så vidt angår sagsøgtes anførsel om, ... at magtanvendelsen mod Irak ikke indebærer overførsel af lovgivnings- eller myndighedskompetence, men derimod er udtryk for udøvelse fra regeringens side af et prærogativ bestrides dette.
- Herom gøres det gældende,
(25) At der ikke er tale om et egentligt prærogativ, da anvendelsen af militære magt midler mod nogen fremmed stat ikke er en forfatningsretlig forret, men derimod forfatningsretligt kræver folketingets udtrykkelige samtykke, (26) At afgørelsen af, hvorvidt sagsøgte har udøvet sine regeringsbeføjelser endvidere hænger uløseligt sammen med sagsøgers anbringende om, at der ikke forelå et FN-mandat til magtanvendelsen, og at regeringens beføjelser alene kan anvendes i overensstemmelse med de folkeretlige forpligtelser, Danmark har påtaget sig, herunder FN-pagtens forbud mod magtanvendelse, i dette tilfælde erklæring af angrebskrig,
(27) At dette spørgsmål derfor henhører under søgsmålets realitetsbehandling, (28) At overførsel af myndighedsbeføjelse er faktisk foretaget ved uddelegeringen af forsvarschefens kommando over de pågældende styrker, hvorfor sagsøgtes anbringende om, at de danske styrker var udsendt under fuld dansk kommando, bestrides. (29) At der i tilfælde af delegation af kommando ikke kan opretholdes fuld kommando. (30) At Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 313 af 31. marts 2003, ... om at den omstændighed, at Justitsministeriet mener, at der ikke er grundlag for at antage, at overgivelse af kommandoen over de danske styrker til den amerikanske ledelse ligger uden for grundlovens rammer, ikke er nogen retskilde.
- Dette støttes af,
(31) At det fremgår af Højesterets afgørelse af 29. november 2001, hvori det generelt lægges til grund, at det er alment kendt, at embedsmandsapparatet arbejder for regeringen, (32) At det derfor ikke har nogen retsskabende betydning, at Justitsministeriet finder, at der ikke er noget grundlovsstridigt i regeringens handlemåde.
