Side:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf/36

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 36 -

(33) At afgørelsen af, hvorvidt regeringens handlemåde var i strid med Grundloven henhører under domstolene.
Til støtte for, at sagsøgerne opfylder betingelsen om, at søgsmålet vedrører spørgsmål af generel og indgribende betydning for danske borgere, jf. Maastricht-dommen (U 1996.1300 H) skal det overordnet anføres:
(34) At Danmarks deltagelse i krigen medfører, at enhver dansk statsborger, herunder også sagsøgerne, kan blive udsat for krigens faktiske og retlige konsekvenser.
For så vidt angår krigens faktiske konsekvenser for sagsøgerne, gøres det overordnet gældende,
(35) At der er en forøget terrortrussel mod Danmark, danskere og danske interesser som følge af Danmarks deltagelse i Irak-krigen,
(36) At Danmarks deltagelse i Irak-krigen i væsentlig grad har forstærket Danmarks diplomatiske kriser i forhold til den muslimske verden,
(37) At Danmarks deltagelse i Irak-krigen har medført et nationalt

medansvar for krigsforhold m.v., hvilket selvsagt angår enhver dansk statsborger og herunder samtlige sagsøgere.

For så vidt angår den forøgede terrortrussel mod Danmark og danskere, herunder også sagsøgerne skal det anføres,
(38) At Danmarks deltagelse i den ulovlige Irak-krig dermed har forøget terrortruslen mod alle danskere, uanset hvor de befinder sig, ...,
(39) At det i en rapport fremlagt af den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse af oktober 2005, på baggrund af vurderinger foretaget af Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester, konkluderes, at Danmarks militære engagement i Afghanistan og Irak har indflydelse på risikoniveauet for terrorhandlinger rettet mod såvel danske som udenlandske mål i Danmark samt danske mål i udlandet, ...,
(40) At den forøgede terrortrussel mod Danmark dermed dokumenterbart er en faktisk konsekvens af Danmarks aktive deltagelse i angrebet mod Irak,
(41) At denne trussel og afledte frygt er en faktisk konsekvens i større eller mindre omfang for alle danskere - uanset om de er bosiddende i Danmark eller i udlandet, og
(42) At dette fører til, at sagsøgerne har en retlig relevant interesse i at undgå både terrorangreb og den forøgede terrortrussel mod dem.