Side:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf/41

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 41 -

Maastricht-sagen, bl.a. under udtrykkelig angivelse af, at sagen ikke havde kunnet oplyses bedre, såfremt borgerne havde kunnet påvise en konkret ændring af deres retsstilling som følge af den påståede grundlovskrænkelse.

Herudfra gøres det gældende,
(82) At det i nærværende sag er evident, at søgsmålet om grundlovsbrud ikke ville kunne oplyses bedre, såfremt sagsøgerne, udover det i processkrifterne allerede anførte, kunne henvise til nærmere konkrete ændringer i deres retsstilling som følge af grundlovskrænkelsen, og
(83) At der derfor ikke bør stilles krav derom ved rettens vurdering af deres retlige interesse.
3.5 Udvidelse af begrebet retlig interesse i retspraksis
For så vidt angår udvidelsen af begrebet retlig interesse i nyere retspraksis skal det anføres,
(84) At der kan konstateres en markant tendens til udvidelse af den sagsøgerkreds, som domstolene sammenlignet med tidligere tillagde søgsmålskompetence,
(85) At dette blandt andet fremgår af kendelsen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1994 side 780, hvor miljøorganisationen Greenpeace tillagdes søgsmålskompetence efter en samlet vurdering af den nedlagte påstand og organisationens struktur og formål,
(86) At det i nærværende sag således også er sagsøgernes standpunkt, at en samlet vurdering af sagsøgernes påstand og søgsmålets karakter må føre til, at sagsøgerne har den fornødne retlige interesse i at få afgjort søgsmålet.
Vedrørende de af sagsøgte påberåbte domme skal det bemærkes,
(87) At Højesteret i dommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2002 side 418 vedrørende regeringens iværksættelse af diverse aktiviteter forud for folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten, koncentrede sig mere om påstandenes udformning end om selve søgsmålskompetence,
(88) At sagen ikke afvistes på grund af manglende søgsmålskompetence, men derimod på grund af påstandenes ubestemte udformning. Sagsøgtes påberåbelse af den dom er derfor forkert og vildledende.