Side:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf/43

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 41 -

både i her i landet og i udlandet,

(97) At retsspørgsmålet ikke ville kunne oplyses bedre, såfremt en eller flere af sagsøgerne eller en anden dansk statsborger kunne påvise en konkret individuel ændret retsstilling eller faktisk position som følge af grundlovskrænkelsen,
(98) At der i nyere højesteretspraksis er sket en udvidelse af den sagsøgerkreds, som tillægges søgsmålskompetence,
(99) At denne retsudvidelse svarer til klare og vedholdende internationale retsudviklings tendenser (locus standi) og til Danmarks internationale forpligtelser,
(100) At der ikke er nogen saglig begrundelse for på forhånd at afskære domstolsprøvelse.
Endvidere gøres det gældende
(102) At en mulig krænkelse af i hvert fald kombinationen af grundlovens regler og jus cogens (ufravigelig folkeret) er en krænkelse af enhver af sagsøgernes borgerlige rettigheder,
(102) At det derfor også er i strid med Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 6 at afskære sagsøgerne fra reel adgang til domstolsprøvelse af, hvorvidt deres borgerlige rettigheder er krænket,
(103) At danske domstoles eventuelle afvisning af at behandle nærværende sags realitet ville konstituere et brud på Danmarks forpligtelser efter den Europæiske Menneskerettighedskonvention og sagsøgernes nationalretligt og internationalretligt beskyttede grundrettigheder i øvrigt.
Sagsøgerne skal derfor fastholde deres retlige interesse i afgørelsen af sagsøgers principale påstand om, at den danske regerings angrebskrig mod Irak uden et FN-mandat er folkeretligt ulovligt og derfor i strid med Grundloven samt i afgørelsen af den subsidiære påstand, hvorefter det er beføjelser i strid med Grundlovens § 20 at underlægge danske styrker amerikansk kommandokontrol.
4 SÆRLIGE BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE ÆGTEFÆLLERNE KIRKMANDS SAG
For så vidt angår ægtefællerne Kirkmand nedlægges udover den fælles nedlagte principale og subsidiære påstand selvstændig påstand om sagsøgtes betaling af torterstatning ...
------