Side:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf/45

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 45 -

at nærværende sag angår jus cogens, altså helt fundamentale rettigheder og normer af universel karakter, således som udtrykt FN-pagtens præambel, artikel 2, stk. 4 og artikel 55.
at der er en sammenhæng mellem artikel 2 og grundlovens § 19, nemlig selve det at befri menneskeheden fra krigens svøbe.
at der ikke findes en saglig begrundelse for at domstolsprøvelse

skulle afskæres på forhånd.

at samtlige sagsøgere, herunder ægtefællerne Kirkmand, under nærværende grundlovs sag ønsker domstolsprøvelse af grundlovsmæssigheden af den angrebskrig, som i henhold til folketingets beslutning af 21. marts 2003 er iværksat på det suveræne irakiske territorium.
at samtlige sagsøgere, herunder ægtefællerne Kirkmand, gør gældende, at Danmarks deltagelse i denne krig således fra begyndelsen er grundlovsstridig.
at danske statsorganer forfatningsretligt er bundet af en retsnorm, der indebærer, at enhver såvel faktisk som retlig adfærd, der strider

mod grundloven, er ulovlig.

at Danmarks deltagelse i krigen således også udgøres af faktiske

handlinger, hvis retmæssighed, som led i den retslige prøvelse, skal subsumeres under grundloven.

at udgangspunktet for sagen således er den udøvende magts deltagelse i faktiske krigshandlinger.
at deltagelse i faktiske krigshandlinger i national og international sammenhæng har retsfølger. Fremkomsten af sådanne retsfølger ændrer ikke grundlovsspørgsmålets basale karakter, nemlig efterprøvelsen af, om folketingets beslutning om Danmarks deltagelse i krigen er grundlovsmæssig.
at den danske regering ikke var i god tro ved indfortolkningen af bemyndigelse til væbnet magtanvendelse i de tidligere resolutioner vedrørende 1. Golfkrig.
at krigen i faktisk forstand ikke ved sagens anlæg var afsluttet.
at afgørende for om krigen kan anses for afsluttet er, om de faktiske krigshandlinger er ophørt.
at så længe faktisk væbnet kamp finder sted mellem soldater og organiserede bevæbnede grupper, kan det ikke folkeretligt antages at den ulovlige angrebskrig er afsluttet.