Side:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf/49

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 49 -

stricht-sagen og Schengen-sagen (UfR 2001, side 2065), overførsel af lovgivnings- eller myndighedskompetence.

Sagen drejer sig derimod om regeringens anvendelse af prærogativet i grundlovens § 19 til at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender efter de procedureregler, der er indeholdt i § 19, stk. 2.
Hertil kommer, at de danske styrker, der deltog i den multinationale indsats i Irak i 2003, var udsendt under fuld dansk kommando, nemlig under Forsvarschefens kommando, selv om den operative kontrol var delegeret til de amerikanske styrker, der ledede koalitionen, ...
Da der således ikke er tale om en situation, der er sammenlignelig med den situation, der forelå i Maastricht-sagen, er der ikke grundlag for at fravige det sædvanlige udgangspunkt om, at sagsøgerne skal have en konkret, individuel og aktuel interesse i en prøvelse af de nedlagte påstande.
For det tredje har Danmarks deltagelse i den multinationale indsats ikke den for søgsmålskompetence fornødne generelle og indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed. Derudover er der heller ikke andre forhold, der taler for, at sagsøgerne skulle være konkret, individuelt og aktuelt berørt af dansk deltagelse i den multinationale indsats i Irak. Der er derfor ikke grundlag for at slække på gældende rets krav til retlig interesse.
De danske styrker, der var udsendt til Irak, bestod af dels fastansat, dels kontraktansat personel, som således var udsendt i overensstemmelse med deres kontraktsretlige forpligtelser.
Med hensyn til grundlaget for Danmarks deltagelse er det endvidere centralt, at Danmark deltog fra den 21. marts 2003 til den 2. juni 2003 i den koalition af lande, der med anvendelse af militære magtmidler gennemtvang irakisk efterlevelse af forpligtelser, der fremgår af Sikkerhedsrådets resolutioner, navnlig 678 af 29. november 1990 og 1441 af 8. november 2002, ...
Efter juni 2003 deltog Danmark i den multinationale sikringsstyrke på grundlag af folketingsbeslutning B 165 af 15. maj 2003 og Sikkerhedsrådets resolution 1483 af 22. maj 2003.
Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke har endvidere siden juni 2004 befundet sig i Irak efter anmodning fra den irakiske regering, jf. folketingsbeslutning B 213 af 2. juni 2004. Det retsgrundlag, som sagsøgerne ønsker en domstolsprøvelse af, var dermed ikke længere gældende, da retssagen blev anlagt, men har alene historisk interesse. Sagsøgerne har således heller ikke en aktuel interesse i at få en prøvelse af de nedlagte påstande.
I den forbindelse bemærkes, at selv hvis sagsøgerne fik medhold i deres påstande, ville det ikke ændre retsstillingen mellem sagsøgerne og sagsøgte, fordi der er tale om et afsluttet forhold, og fordi sagen kun har pe-