Side:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf/50

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 50 -

rifer betydning for sagsøgerne, jf. Højesterets dom i Ove Guldberg-sagen (UfR 2000, side 669). Også herved adskiller denne sag sig fra Maastricht-sagen, som drejede sig om et vedvarende EU-medlemskab.

Den procedure, der er blevet fulgt i forbindelse med beslutningen om dansk deltagelse i den multinationale indsats i Irak og grundlaget herfor, ligger i forlængelse af beslutningerne om Danmarks deltagelse i militære fredsskabende og fredsbevarende operationer andre steder i verden, herunder i nyere tid i Kosovo (folketingsbeslutning B 4 af 8. oktober 1998), Etiopien/Eritrea (folketingsbeslutning B 33 af 9. november 2000), Makedonien (FYROM) (folketingsbeslutning B 5 af 9.oktober 2001), Afghanistan (folketingsbeslutning B 37 af 14. december 2001) og i Sudan (folketingsbeslutning B 71 af 29. april 2005).
Det bestrides, at der skulle være den årsagssammenhæng imellem Danmarks deltagelse i den multinationale indsats i Irak i 2003 og den forøgede terrortrussel mod bl.a. Danmark, ...
...
Det fremgår [af de under domsforhandlingen dokumenterede bilag vedrørende terrortruslen], at den forøgede terrortrussel mod Danmark skyldes en flerhed af årsager, og at Danmarks deltagelse i den multinationale indsats i Irak i den forbindelse ikke i sig selv har haft nogen afgørende betydning.
Under alle omstændigheder vil den omstændighed, at Danmarks deltagelse i den multinationale indsats i Irak i 2003 måtte have medvirket til en generelt forøget terrortrussel mod Danmark, ikke kunne medføre, at sagsøgerne af den grund har den fornødne retlige interesse i et søgsmål som dette.
Med hensyn til ... tegninge-sagen, jus cogens, forholdene i irakiske fængsler, fangetransporter, den afsluttede retssag om overholdelse af militær straffelovgivning og de retlige følger af Danmarks deltagelse i den multinationale indsats i Irak i 2003, bemærkes, at disse forhold hverken har sammenhæng med eller betydning for spørgsmålet om sagsøgernes søgsmålskompetence i denne sag.
Med hensyn til ... Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 6, bemærkes, at regler om søgsmålskompetence kendes i alle retssystemer, herunder EMRK, jf. EMRK artikel 33-35 og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis.
Reglerne om retlig interesse er begrundet i hensynet til retssikkerhed for den sagsøgte part, procesøkonomi og hensigtsmæssig sagsbehandling. Princippet om retlig interesse anvendes uden forskel på alle slags søgsmål og alene med henblik på at forhindre realitetsbehandling af sager, hvor der ikke består en konkret og aktuel interesse eller behov for domstolsbehandling. Formålet er at frasortere de sager, der ikke er tilstrækkeligt konkretiserede og oplyste til at kunne behandles ved domstolene. Består der ikke en konkret og aktuel interesse for sagsøgeren, skal sagen