Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

75

MELLEMSPIL TIL SJETTE OPTRIN.

Manden (bukker for Svogeren). Herre! Hvad mener I Saa Om min Haandtering?

Svogeren. Her lader Kongen Dig ogsaa give en Foræring af Ringens fulde Værdi. (Flyer ham en Pengesum.)

Manden (modtager den bukkende). Jeg takker for den store Naade.

Første. Ja, det kan man kalde Naade, at blive taget ned af Steilen og sat paa Ryggen af en Elefant.

Anden. Belønningen viser, at den Ring maa være Kongen dyrebar.

Svogeren. Jeg troer ikke, at det var den kostelige Ædelsteen deri, som var Kongen saa dyrebar. Men ved Synet af den erindredes han om en elsket Ven. Saa godt han ellers kan beherske sig, fik han dog et Øieblik Taarer i Øinene.

Første. Saa har Herren gjort sig velfortjent —

Anden. Siig kun: af den Fiskeprinds! (Seer bistert til Manden.)

Manden. Gode Herrer! Halvdelen deraf skal I have, i Leie for Blomsterne.

Anden. Det lader sig høre.

Svogeren. Fisker! Nu er jeg kommen til at holde endnu engang saa meget af Dig. Vi maae tage Vinen til Vidne paa vort unge Venskab. Kom, lad os gaae til Viinhuset.

Alle. Ja vel!

(Alle forlade Skuepladsen.)