91
SJETTE OPTRIN.
Dørvogtersken (træder ind). Konge! Din Ven er i Fare; red ham!
Kongen. Hvem forgriber sig paa min stakkels Nar?
Dørvogtersken. En usynlig Aand har overfaldet ham og sat ham op paa Sky-Taarnets Tinde.
Kongen (staaer op). Det gaaer for vidt! Mit eget Slot hjemsøgt af Aander? Og dog —
158.At kjende alle de Uagtsomheds-Feiltrin,
Som selv man Dag for Dag begaaer, er umuligt;
Hvor er det muligt vel at vide tilfulde,
Hvad Sti enhver af Undersaatterne vandrer?
Bag Skuepladsen. Hør dog, Ven! Hjælp, Hjælp!
Kongen (gaaer frem med hurtige Skridt). Min Ven, frygt ikke, frygt ikke!
Bag Skuepladsen. Ja „frygt ikke“! Hvordan ikke frygte? Der er En, der bukker min Hals tilbage og knækker mig som et Sukkerrør.
Kongen (med et sideblik). Min Bue!
En Javanerinde (træder ind med Buen i Haanden). Konge! Her er Bue og Haand-Skinne. (Kongen griber Piil og Bue.)
Bag Skuepladsen.
159.Tørstig efter det friske
Strubeblod, jeg myrder
Dig, mit sprællende Bytte,
som en Tiger Qvæget.
Han, der griber sin Bue
for de haardt Betrængtes
Frygt at fjerne, Dushjantas
være nu Din Hjælper!
Kongen (forbittret). Hvorledes? Mig taler han om? Staa, Du Aadselæder! Nu er det ude med Dig. (Løfter Buen.) Vetravatí! Viis mig til Trappen!
