92
SAKUNTALA.
Dørvogtersken. Her, her, Konge! (Alle ile derhen.)
Kongen (seer op til alle Sider). Her er Ingen.
Bag Skuepladsen. Hjælp, Hjælp! Jeg seer Dig, men Du seer ikke mig. Som en Muus i Kattens Kløer har jeg ikke længer Haab om mit Liv.
Kongen. Ha, Du som trodser paa Din Usynligheds-Kunst! min Piils-Od skal see Dig. Her lægger jeg en Piil an,
160.Som Dig, der Døden har fortjent, skal døde,
Og vogte min Brahmán, der bør at vogtes;
Flamingo-Fuglen lig, der drikker Mælken,
Men levner Vandet, som er blandet i den.
(Han lægger Piil paa Buen; Mátalis, Indras' Vognstyrer, slipper Mathavjas og træder ind.)
Matalis.
161.Til Maal har Indras Dig sat Asúrer,
mod dem, o Konge, Du spænde Buen:
Paa Venner Venligheds milde Blikke
den Gode kaster, ei grumme Pile.
Kongen (tager Pilen fra Strengen). See! Mátalis! Velkommen, Du den høie Indras' Vognstyrer!
Mathavjas (kommer ind). Den, der slagtede mig som et Offerqvæg, ham hilser han med et Velkommen!
Matalis (smiler). Ædle Herre! Hør, hvorfor Indras har sendt mig til Dig.
Kongen. Jeg hører opmærksom.
Matalis. Blandt Asúrerne er der en Skare, som kaldes „den Uovervindelige“, Kalanémis' Yngel.
Kongen. Ja vel! Det har jeg før hørt af Náradas.
Matalis.
162.Ei af Indras, Din Ven, hiin Skare beseires;
staaer Du fremmerst i Kampen, er Du dens Bane:
