Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/119

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

93

SJETTE OPTRIN.

        Nattemulmet, som Solens Gud med sit Syvspand
              ikke mægter at sprede, maa flye for Maanen.

Bevæbnet som Du er, stige Du strax i Indras' Vogn og drage ud til Seir!

Kongen. Jeg er stolt af denne Hædersbeviisning fra den høie Indras. Men siig mig: hvorfor handlede Du saaledes med Mathavjas?

Matalis. Det skal jeg forklare Dig. Efter en Sindslidelse, hvad der saa kan have været Aarsag til den, saae jeg Dig svag og forsagt; for at bringe Dig i Harme greb jeg til dette Middel. Thi

163.Ild blusser op, naar man rager til Brændet;
              Slangen, som tirres, reiser sin Kam:
        Mennesket ogsaa ved Rystelse pleier
              atter at vinde Høihed og Kraft.

Kongen (afsides til Mathavjas). Min Ven! Himmelkongens Befaling kræver Lydighed. Underret derfor min Raadgiver Písunas om Sammenhængen og siig ham i mit Navn:

164.„Mit Folk at vogte, det være Maalet for al Din Id;
        Til anden Gjerning er min opstrengede Bue kaldt“.

Mathavjas. Som Du befaler! (Gaaer ud.)

Matalis. Ædle Herre, stig i Vognen!

(Kongen stiger tilvogns. Alle forlade Skuepladsen.)