96
SAKUNTALA.
Matalis.
170.Efter Vinden, som igjennem
Luften bærer Ganga's Trestrøm,
Og som dreier disse Stjerner
og fordeler deres Straaler,
Nævnes denne Vei, vi følge,
„Pariváha-Vindens Luftstrøg“,
Luttret ved den høie Vishnus'
andet Skridt fra Jord til Himmel.
Kongen. Ja, deraf den Fred, som fylder min Sjæl og alle dens ydre og indre Sandser. (Han seer ned paa Hjulene.) Nu ere vi dalede ned til Skyernes Luftstrøg.
Matalis. Hvoraf slutter Du det?
Kongen.
171.Tsjátaka-Fugle, som fløi gjennem Egerne,
Hestene, blanke af glimtende Lyn,
Have forraadt, at Din Vogn med de duggede
Fælger gled hen over regnsvangre Skyer.
Matalis. Om et Øieblik, Konge! skal Du staae i Dit eget Rige.
Kongen (seer ned). Menneskenes Verden — hvor sælsom viser den sig under vor hastige Nedfart! See!
172.Bjerge dukke frem af Slettens Grund,
Sletten sænker sig fra Bjergetinder;
Træerne, som under Kronens Løv
skjultes før, staae frit med ranke Stammer;
Floderne, som Afstand tørred bort,
komme ved Forstørrelsen tilsyne;
Jorden farer mig imøde, see!
see! som blev den slynget op imod os.
