Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/128

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

102

SAKUNTALA.

184.For dem, der først for at vogte Jorden
              begjære Bolig i herlige Slotte,
        En Selvbeherskelses-Løfte-viet
              Træ-Rod i Skoven er Alderdoms-Bolig.

(Høit.) Men ved sig selv have jo Mennesker ikke Adgang til disse Enemærker.

Eneboerinden. Som Du siger. Det er paa Grund af Slægtskab med Apsaráserne, at hans Moder blev forløst her i Gudelærerens Andagtslund.

Kongen (afsides). Anden Gang fødes mit Haab! (Høit.) Hvad hedder da den kongelige Viismand, hvis Hustru hun er?

Eneboerinden. Hvem kan bære det over sit Sind at nævne Navnet paa den Mand, der har forladt sin ægteviede Hustru?

Kongen (for sig). De Ord træffe mig. Om jeg spurgte efter Drengens Moder, hvad hun hedder? Nei, det sømmer sig ikke at fritte om anden Mands Hustru.

Første Eneboerinde (kommer tilbage med en Leer-Paafugl i Haanden). See her, Sarvadámanas! det yndige Sakúnta-Legetøi[1].

Drengen (seer sig hastig om). Min Moder? Hvor er hun?

Begge. Det var den Lighed i Ordene, der vildledte ham, som han hænger efter sin Moder.

Anden. Nei, min Dreng! Hun sagde, at her skal Du see den deilige Leer-Paafugl.

Kongen (for sig). Hedder hans Moder Sakuntala? Men der er tidt Lighed i Navne. Maaskee skal den Navnelyd, som en Luftsø i Ørkenen, kun være mig til Qvide!

Drengen. Fostermoder! Jeg kan godt lide Din smukke Paafugl. (Tager Legetøiet fra hende.)

  1. Sakúnta betyder: Fugl.