Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/132

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

106

SAKUNTALA.

Kongen. Sakuntala! Tag Du Drengen; med Dig ønsker jeg at besøge den Salige.

Sakuntala. Jeg rødmer ved at gaae til den ærværdige Lærer i Følge med min Herres Søn.

Kongen. Ved en Høitid maa Vedtægt iagttages. Kom, kom! (Alle gaae frem. Man seer Kásjapas paa Høisædet med sin Hustru Adití.)

Kasjapas (betragter Kongen). Datter af Dáksbas! Her staaer

190.Han, som i Din Indras' Feide gik i Spidsen,
              Jorderiges Herre, Kong Dushjantas,
        Ved hvis Bue Gudens hvasse Tordenkile
              daadløs er forvandlet til et Smykke.

Aditi. Høihed lyser ud af hans Skikkelse.

Matalis (til Kongen). Ædle Herre! Med Øine, som røbe Glæde over en Søn, betragte Himmelboernes Forældre Dig. Træd hen til dem!

Kongen. Matalis! Er disse tvende

191.Parret, som er født af Bráhma's
              Sønner Dákshas og Marítsjis,
        Som af Viismænd kaldes Ophav
              til det tolvfold-deelte Sollys,
        Som har født de trende Verdners
              Herre, Gudekongen Indras,
        Og af hvem Gud Vishnus, større
              selv end Bráhma, lod sig føde?

Matalis. Dem er det.

Kongen (kaster sig ned for dem). Indras' Tjener Dushjantas bøier sig for Eder begge.

Kasjapas. Elskede Søn! Lev længe, vogt Jorden!

Aditi. Elskede Søn! Bliv en uovervindelig Helt!

Sakuntala. See! med mit Barn ligger jeg for Eders Fødder.

Kasjapas. Elskede Datter!