Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/134

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

108

SAKUNTALA.

        Men blev overtydet
              ved at see dens Fødders Spor:
        Ikke mindre sælsom
              var mit Sinds Omskiftelse.

Kasjapis. Min Søn! Vær uden Frygt for egen Overtrædelse. End ikke Forblindelsen kan tilregnes Dig. Hør mig!

Kongen. Jeg hører.

Kasjapas. Da Sakuntala, synlig angreben efter sin Henfart til Apsarás-Dammen, blev bragt hid til Adití af sin Moder Ménaka, erfoer jeg strax ved min Grublen, at det var ifølge en Forbandelse af Durvásas, at Du forskjød Din fromme Ægtehustru. Og Forbandelsen løstes ved Synet af Din Ring.

Kongen (med et dybt Aandedrag). Saa er da jeg bleven angerløs.

Sakuntala (for sig). Hold mig! Af egen Drift har min Herres Søn ikke forskudt mig. Men en Forbandelse — jeg husker Intet derom. Dog, den maa have rammet mig uden mit Vidende, dengang mine Tanker vare fraværende, fordi han var borte. Derfor var det, mine Veninder paalagde mig, at jeg skulde vise min Ægteherre Ringen!

Kasjapas. Elskede Barn! Nu er Du lykkelig; vredes ikke længer paa Deeltageren i Dine hellige Pligter. See!

196.Efter Forbandelsen blev Du forskudt, da
                 Glemsel Din Herres
        Hjerte forhærded; nu, Natten er svunden,
                 hersker Du i det.
        Billedet ei træder frem paa et Speils rust-
                 plettede Flade;
        Men er den sleben og blank, vil den hastig
                 aabne sig for det.

Kongen. Salige! Hun er min Stammes Ære! (Tager Drengen ved Haanden.)