108
SAKUNTALA.
Men blev overtydet
ved at see dens Fødders Spor:
Ikke mindre sælsom
var mit Sinds Omskiftelse.
Kasjapis. Min Søn! Vær uden Frygt for egen Overtrædelse. End ikke Forblindelsen kan tilregnes Dig. Hør mig!
Kongen. Jeg hører.
Kasjapas. Da Sakuntala, synlig angreben efter sin Henfart til Apsarás-Dammen, blev bragt hid til Adití af sin Moder Ménaka, erfoer jeg strax ved min Grublen, at det var ifølge en Forbandelse af Durvásas, at Du forskjød Din fromme Ægtehustru. Og Forbandelsen løstes ved Synet af Din Ring.
Kongen (med et dybt Aandedrag). Saa er da jeg bleven angerløs.
Sakuntala (for sig). Hold mig! Af egen Drift har min Herres Søn ikke forskudt mig. Men en Forbandelse — jeg husker Intet derom. Dog, den maa have rammet mig uden mit Vidende, dengang mine Tanker vare fraværende, fordi han var borte. Derfor var det, mine Veninder paalagde mig, at jeg skulde vise min Ægteherre Ringen!
Kasjapas. Elskede Barn! Nu er Du lykkelig; vredes ikke længer paa Deeltageren i Dine hellige Pligter. See!
196.Efter Forbandelsen blev Du forskudt, da
Glemsel Din Herres
Hjerte forhærded; nu, Natten er svunden,
hersker Du i det.
Billedet ei træder frem paa et Speils rust-
plettede Flade;
Men er den sleben og blank, vil den hastig
aabne sig for det.
Kongen. Salige! Hun er min Stammes Ære! (Tager Drengen ved Haanden.)
