Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/136

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

110

SAKUNTALA.

Kasjapas. Og nu:

198.Med Regn Gud Indras Dit Folk velsigne,
        Og Du de Himmelske vederqvæge
                    med Offergaver!
        Ja, følges, tjenende tro hinanden,
        For begge Verdeners Lykke priste,
                    i hundred Aldre!

Kongen. Salige! Efter Evne skal jeg stræbe mod Fuldkommenhed.

Kasjapas. Min Søn! Hvad anden Velsignelse skal jeg skjænke Dig?

Kongen. Er der nogen Velsignelse bedre end denne? Hvis dog den Salige endnu ønsker at velsigne, da gaae dette Ord af den vise Bháratas i Opfyldelse:

199.Gid utrættet Kongen vaage
              over Folkets Lykke!
        Gid Sarásvati af Véda-
              Dyrkerne maa dyrkes!
        Gid den ubegrændselige,
              ved sig selv oprundne,
        Blaaligrøde Gud forløse
              mig fra Sjælevandring!


(Alle forlade Skuepladsen.)




Her ender Skuespillet „Sakuntala med Ringen.“

Fred være med os!