Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/150

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

124

OM SKUESPILLET SAKUNTALA.

Overeensstemmelse med Begivenhedens Udvikling samle sig i større Grupper ved en sindrig Fordeling i Optrin, Forspil og Mellemspil, der maaskee meer end alt Andet vidner om den uddannede Kunstner.




3. ANMÆRKNINGER.

Til den nærmere Forklaring af enkelte Udtryk og Hentydninger i' Stykket har jeg, foruden Chezy's, Böhtlingks og Monier Williams' Udgaver af Sakuntala, meest benyttet Kalidásas' andet Skuespil Urvasi (udg. af Lenz), Manus' Lovbog, Vishnu-purana ved Wilson, Colebrooke's miscellaneous essays og vor botaniske Haves Bibliothek.

INDGANG.

V. 1. Æther. De fleste philosophiske Skoler i Indien, navnlig den saakaldte Sánkhja, lære, at de fem Elementer: Æther, Luft, Ild, Vand og Jord, betinge Sandsegjenstandenes fem Egenskaber: Hørlighed, Følelighed, Farve, Smag og Lugt. Æther opfattes blot ved Hørelsen, Luft ved Hørelsen og Følelsen, Ild tillige ved Synet, Vand tillige ved Smagen, og Jord ved alle fem Sandser. — Sivas tænkes (under otte Skikkelser, hvori han samtidig aabenbarer sig) iboende de fem Elementer, de to store Himmellegemer og den Ypperste af Mennesker, nemlig Offerpræsten. Jfr. Vishnup. S. 58 ff.

V. 3. Pátala-Træet er Bignonia suave-olens.

V. 4. Sirfshas (Mimosa Sirissa Roxb. s. Afbildn. af Mimosa apeciosa hos Jacquin, icon. plant. rar. v. I, pl. 198) er et lavstammet Akazietræ med dobbeltfinnede Blade og udbredt, men faagrenet Krone. Yderst paa de ranke Blomsterstengler sidder i Hoveder (ligesom paa Kløver) en Mængde hvide, vellugtende smaa Klokkeblomster, af hvilke enhver udsender en Dusk meget lange og fine Støvtraade, der snart staae stridt opad, snart krumme sig ned imod Stilken lig en Fjederbusk. Siríshe-Blomsten blev ved sin Stilk fæstet til Øret som Pynt, saaledes at den kunde hænge ned over Tinding og Kind (V. 30 og 150).

V. 5. Antiloper eller Gazeller (s. Afbildn. i Gray's Indian zoology vol. I. pl. 12—13) ligne Raadyr i Størrelse, Skabning og lette, tækkelige Bevægelser. Deres Blik er endnu mere mildt og sjælfuldt, Øinene store og sorte, med dybe Taaregruber; Hannen har to lange, hule, ringede Horn, slangeformig snoede. De leve gjerne i Flokke og ere meget skye.