Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/151

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

125

3. ANMÆRKNINGER

FØRSTE OPTRIN.

V. 6. Strenget (V. 164: opstrenget), nemlig til umiddelbar Brug; naar en Bue ikke var i Brug, hang den ene Ende af Strengen fraspændt (jfr. V.. 40). — Sivas, Dákshas, Søn af Bráhma og selv en af de medvirkende Skabere, havde 60 Døttre, af hvilke een, Adití, forekommer i dette Skuespils syvende Optrin, en anden, Durga, var Sivas' Hustru. Da Dakshas engang holdt et Offermaaltid, hvortil han havde indbudet alle Guder og Hellige undtagen Sivas, kom denne (eller efter Vishnup. S. 65 et Uhyre, som han i sin Vrede havde skabt) ubuden til Festen, fordærvede de kostelige Retter, mishandlede Gjæsterne og nedlagde — med sin Bue Pinákam — Offringens Aand, da den flyede i Skikkelse af en Gazel. Scener af denne Mythe ere udhuggede i Klippetemplerne ved Ellora og Elefante.

V. 8. Flagredusk eller Hovedsvæv, egentlig den hvide, langhaarede, silkebløde Hale af Gedeoxen (Bos grunniens), der brugtes til Fluevifte og som saadan var et kongeligt Insignie; man anbragte den ogsaa paa Vognhestenes Hoved, ligesom Vimpler og andre flagrende Prydelser paa deres Ryg (jfr. Urv. I, S. 4, V.). At den her kaldes ubevægelig, antyder en Hastighed, der ved Luftens Modstand kunde holde den urolige Haardusk stift tilbagestrammet.

V. 12. Púrus. I den indiske Sagnhistorie omhandles to store Kongeslægter, den ene nedstammende fra Solen, den anden fra Maanen. Kong Jajátis, af Maanens Slægt, med fem Sønner, af hvilke Púrus (født af Sarmisthá, V. 87) var den yngste, skulde, ifølge en Forbandelse, blive gammel før Tiden, men forynges, dersom Nogen vilde tage hans Affældighed paa sig. De andre Brødre undsloge sig, men Púrus var strax villig dertil. Da Faderen efter mange Aars Forløb forsagede Verden, hvis Glæder dog ikke kunde stille hans Sjæls Higen, og blev Skovboer, byttede han igjen Alder med Púrus og gjorde ham til Konge over hele Jorden, men Brødrene til hans Underkonger. Fra ham nedstammer Kong Dushjantas i lige Linie; fra Dushjantas, igjennem hans Søn Bháratas, nedstamme blandt Andre Pándus' Sønner, hvis Krige besynges i Heltedigtet Mahabháratam.

S. 7. Maane-Dammen (soma-tírtham), et helligt Badested, fjernt paa Vestkysten (i Guzerat), hvor Sómas, Maanen, engang var helbredet for en Tæring, hvormed han hjemsøgtes efter en Forbandelse af Dakshas, hans Hustrues Fader.

V. 14. Ingudi (Terminalia Catappa, Ainslie Mat. ind. 2, 230), ogsaa kaldet Eneboer-Træ, bærer velsmagende Nødder; af disse pressedes en Olie, hvormed Eneboerne salvede deres Haar (S. 26), og som ogsaa brugtes iLamperne og til Lægemiddel (V. 94). — Bastdugskjortler. Eneboerne badede sig, som det synes, paaklædte og hængte siden Bastklæderne i Træer for at tørre dem (V. 32 og 149).

V. 15. Kusa-Straa s. Anm. til S. 19.

V. 16. Min Høire. En uvilkaarlig Trækning i høire Arm eller Øie er for Manden (jfr. S. 99) et lykkeligt, for Qvinden (S. 63 et ulykkeligt Varsel. Omvendt betyder en Trækning i venstre Arm eller Øie hos Qvinden Lykke, hos Manden Ulykke