126
OM SKUESPILLET SAKUNTALA.
S. 10. Mállika s. Anm. til S. 11. — Vandgruber vare gjerne gravede rundtom Træernes Rod. Et Blomstertræ hedder paa Indisk Fod-Drikker (páda-pas), fordi det vandes ved Roden.
S. 10. Før Kongens Ord: „Saa det er Kanvas' Datter?“ læses i de bengalske Haandskrifter af Texten følgende smukke Smaareplikker, som jeg havde medtaget i første Udgave af Oversættelsen, men som ikke findes i Devanágari-Haandskrifterne, heller ikke i det kjøbenhavnske, og som desuden forsinke Kongens Replik, der udtrykkelig knytter sig til det Foregaaende:
„Anasuja. See, Sakuntala! De Træer, der byde os Sommerens Blomster, have faaet rigeligt Vand. Lad os nu ogsaa vande det Træ, hvis Blomstringstid er forbi. Det er en god Gjerning, thi den skeer uden Hensigter.
„Sakuntala. Du taler smukt, min Veninde! (Hun vander igjen.)“
V. 20. Mose-Urt, Sanskr. sáivalam (Saivala vallisneroides Wallich, afb. under Navnet Blyxa Roxb. i Mémoires de l'inst. de France 1811 p. II. tab. 5), en Sivplante med ophovnet Stengel og en uanseelig Blomst, der kneiser med tre lange, smalle, grønlige Kronblade; den breder sig stærkt og sees ofte filtret ind mellem Lotos eller andre Vandplanter. — Lotos (Nelumbium speciosum eller Nymphæa Nelumbo, afb. i bot. mag. t. 903, t. 3916—17) med flere Sidearter (som Nymphæa esculenta, pubescens, cærulea osv.) er en Vandplante, beslægtet med Aakanden, men langt større og pragtfuldere: Dens indtil to Fod brede, kredsrunde, glindsende, med brunlige Aarer aftegnede Blade ligge paa Vandfladen i store Holme (V. 91). Blomsterne, der have en kaneel- eller annisagtig Lugt (V. 60), ere meget fulde og store, af Farve rosenrøde, hvide, gule eller blaae. De ske-dannede Kronblade ordne sig i flere Lag om en guul, med Støvdragerne omgiven Frugtknude af Form som en omvendt Klokke. Stilkene ere runde, hule, svampede; den horizontale Rodstengel seig og tæt besat med hvide, fine Trevler, tjenlige til Afkjøling (jfr. S. 31), og i det Følgende ofte omtalte. De fleste Lotosarter ere lukkede om Natten og aabne sig ved Solens Opgang (V. 129. 180); men een af dem (efter nogle Angivelser den hvide Nymphæa esculenta) er kun aaben om Natten (V. 70. 83. 129). Den har jeg kaldt Natlilie, ligesom jeg et Par Steder har oversat Lotos ved Lilie.
S. 11. Késaratræet (Mimusops Elengi afb. i Roxb. Plants of Coromandel t. 14), et Træ af Størrelse som en Lind, med hvide, stærkt vellugtende Blomster (jfr. S. 48). De talrige Grene, der sprede sig vidt til alle Sider, bøie Enderne opad og danne derved en ziirlig, rund Løvkrone.
S. 11. Mangotræet (Mungifera Indico, afb. hos Jacquin ic. pl. rar. v. II, t. 337), et altidgrønt Løvtræ, hvis Stamme kan være indtil 18 Fod i Omkreds og af tilsvarende Høide. Bladene, der i ung Tilstand ere brunrøde, ligne Orangeblade, men ere mere langagtige. Naar det skal blomstre, hvilket skeer i Foraarsmaaneden (Marts og April; og fordetmeste endnu een eller to Gange om Aaret, seer man pludselig en Mangfoldighed af røde Stilke og Tverstilke med lysegrønne Knopper (jfr. V. 134) skyde op mellem Bladene paa de mørkladne Grenes Spidser. Af Blomsterne, der ere smaa og sidde i
