127
3. ANMÆRKNINGER.
Klaser paa rede Stilke, udvikles blommedannede Steenfrugter af Størrelse som Gaaseæg og af Farve gule, rede og grønne. Paa dette Sted nævnes ikke det almindelige Mangotræ men Sahakáratræet, en vellugtende Afart. — Valghustru. Flere indiske Oldsagn fortælle om Bryllup ved Hove, hvor Beilerne vare stevnede til samtidigt Møde, og Kongedatteren, frit og offentligt, valgte imellem dem; saaledes i Heltedigtet Nal og Damajánti, hvor Kong Nalas bliver den Udkaarne, uagtet han har Guder til Medbeilere; Gudinden Laksmi kaarede ligeledes Vishnus ved Selvvalg. — Mállika (Jasminum Sambac floribus multiplicatis, afbildet i botan. magaz. t. 1785), en indtil 20 Fod høi Jasminbusk, der gjerne læner sig til kraftigere Træer, tildeels omslyngende dem. Den har vellugtende, stærktfyldte Blomster, hvis milde, hvide Farve hæves ved de fem smalle Bægerblade, der indfatte dem; af Blomsten tilberedes et vellugtende Vand, ligesom af Roser. At en Mállika med sine hvide Blomsterklynger i Skovens Dæmring kunde faae Navnet Skovmaaneskin (S. 11, S. 53), vil man let forestille sig.
V. 22. En Krigers Brud. Det hedder i Manus' Lovbog (III, 12—13), at hver Mand bør tage idetmindste den første Hustru af sin egen Kaste, men aldrig tør gifte sig med en Qvinde af høiere Kaste end han selv. Saaledes kunde Kongen som „Kriger“ ikke tænke paa Ægteskab med en Brahmánpige, hvorimod det vilde være ham uformeent at ægte f. Ex. Datteren af en Brahmán med en Qvinde af Krigerkasten (jfr. Man. X, 11. 6. 41).
V. 23. Sanskritnavnene paa en Bi (Omsværmer, Honninglaver o. fl.) ere Hankjønsord.
S. 13. „Er der Velsignelse med Eders Bod?“ Saaledes hilsede man Mænd af Brahmánkasten (S. 64), Mænd af Krigerkasten derimod med Spørgsmaal om deres Helbred (S. 65), af Borgerkasten om deres Velstand (s. Man. II, 127). Kongen, der hørte til Krigerkasten, blev særlig hilset med Ønske om Seir (S. 23. 64 og ofte).
S. 13. Velkomstoffret til Gjæster, der skulde hædres, bestod af Riis, Dúrva-Græs (s. Anm. til S. 48), Frugter og Blomster tilligemed Vand i en baadformig Skaal. De indiske Skrifter indskjærpe jevnlig, at Gjæstfrihed er som et Offer til Guderne og har sin Løn baade her og hisset; om nogen Husfader forsømmer dens hellige Pligter, tager han sin Gjæsts Synder paa sig og overfører sine gode Gjerninger paa ham. — „Vandet her“, som Pigerne havde til Blomstervandingen.
S. 13. Venlige Tale. Det hedder i Manus' Lov (III, 101): „Græs og Jord (til at sidde paa), Vand (til at toe Fødderne) og for det Fjerde venlig Tale savnes aldrig i gode Menneskers Huus.“
S. 13. Saptapárnas d. e. Syvblad (Alstonia scholaris), et Træ, hvis Stamme kan være en Favn i Omkreds og gjerne lavt nede deler sig i to, tre Grene, som danne Løvskjærme, den ene over den anden.
S. 15. Kongeviismand er et Hædersnavn for en hellig Mand af Krigerkasten, hvilket i det Følgende ogsaa bruges uegentligt om Kong Dushjantas (jfr. V. 48). Endnu høiere Rang nøde „Gudviismænd“ (f. Ex. Náradas, S. 92) og „Brahmánviismænd“ (f. Ex. Brahmánen Vasíshthas, der laae i Strid med Kong Visvámitras). — Visvá-
