Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/154

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

128

OM SKUESPILLET SAKUNTALA.

mitras. Sagnet om denne Konge-Viismand har været meget udbredt og fortælles derfor med ikke faa Afvigelser i Enkelthederne. Ifølge Heltedigtet Ramájanam gjorde Visvámitras med sin Krigshær, kort efter Thronbestigelsen, en Reise omkring i sit Rige. I den offerkyndige Viismand, Brahmánen Vasfshthas' Enebo saae han Ønske-Koen, der malkede Alt, hvad man vilde ønske sig; dette Vidunder vakte hans Begjærlighed, men forgjæves tilbød han Vasfshthas Alverdens Rigdomme i Bytte. Der udbrød nu en langvarig Krig mellem Kongen og Viismanden, — ligesom dunkle Minder fra en Tid, da Kriger- og Brahmán-Kasten stredes om Overmagten. Da Visvámitras tilsidst maatte ligge under, besluttede han gjennem strænge Bodsøvelser at hæve sig til Brahmánernes Kaste. Det var under denne tusindaarige Bod, at han, til Trods for Guderne, lod Kong Trisánkus fare levende til Himmels (s. Anm. til S. 28) og ved sin stigende Bodsmagt vakte Indras' Frygt for at stødes fra Herredømmet. Hvorledes Huldgudinden Ménaka blev udsendt for at gjøre hans Bod til Intet, er fortalt i det ovenfor meddeelte Uddrag af Heltedigtet Mahabháratam (s. o. S. 115, 116). Efter denne Afbrydelse optog Visvámitras paany sine Bodsøvelser; da han fra Konge-Viismand havde hævet sig til Brahmán-Viismand, maatte endelig Vasíshthas erkjende ham for sin Lige.

V. 30. Fangende. Meningen synes, ogsaa efter de indiske Fortolkeres Forklaring, at være den, at Siríshen (s. Anm. til V. 4, jfr. V. 150), som skulde vaie frit med sine lange Støvtraade, nu ved Sveddraaberne klæbes til Kinden.

V. 31. I hele første Optrin har Sakuntala ikke talt eet Ord til Kongen.

V. 32. Græshopsværm. Støvskyerne sammenlignes med de uhyre Sværme af vandrende Græshopper (Gryllus migratorius), der med Vinden fyge hen over Landskabet, udbredende en brunlig Skumring som ved Solens Nedgang; et lignende Skjær har den lumre Støvsky, naar man selv staaer inde i den.

S. 19. Kúsa- eller Dárbha-Græs (Poa cynosuroides, afb. i Délile flore d'Egypte pl. 10 fig. 3), en Græsart med lange, smalle Blade, saa spidse som Naale (jfr. V. 94); utallige Smaa-Ax, der sidde kamformig paa fine Tverstilke, danne den over 1 Fod lange Rispe. Ved hellige Handlinger redte man Sæder for Gjæsterne af Kusagræs og bestrøede Offerstederne dermed (jfr. S. 31 og V. 88). — Kuraváke (Barleria prionitis, afb. hos Rheede p. IX, tab. 41), en lav Tornebusk med gule eller røde Blomster; dens store, langagtige Blade løbe ud i en Braad, og ved hver Bladstilk sidde lange Torne i en Halvkreds.

ANDET OPTRIN.

S. 20. Máthavjas er Navnet paa dette Stykkes „vidúshakas“, en staaende komisk Figur, pukkelrygget af Skabning, halv Hofnar, halv Ven og Selskabsbroder for Stykkets Helt, meest oplagt til at spise, sove og sladdre, snu og enfoldig, lystig og latterlig paa eengang, – en Figur, der minder om de italienske Maskekomedier, ligesom overhovedet det indiske Skuespil har langt Mere tilfælleds med det romantiske end med det classiske Drama. Skjøndt Heltens Fortrolige (her tillige hans Fosterbroder, S. 30)