142
OM SKUESPILLET SAKUNTALA.
SJETTE OPTRIN.
S. 76. De fromme Qvinders. Det tilsvarende, egentlig collective Ord i Texten er hidtil forstaaet om Sakuntala: Böhtlingk oversætter „den gode Piges“, M. Williams „det gode Folks d. e. Sakuntala's og Apsarásernes“. Men medens der ikke, som man i saa Fald maatte vente, findes mindste dramatiske Hentydning til, at Sakuntala paa denne Tid skulde være ved Apsarás-Dammen, synes det derimod af forskjellige Vink at fremgaae, at hun har været langt borte. Jeg forstaaer Stykkets Sammenhæng saaledes. Apsarás-Dammen maa ifølge Slutningsscenen i 5te Optrin tænkes i Nærheden af Kongens Gaard; en af de indiske Fortolkere (til Ordene kort efter V. 195) har endog uden videre gjort den til Eet med Sátsji's Dam ved Sakravatáram (jfr. Anm. til S. 67), hvor Ringen blev tabt og funden af Fiskeren. Fra Apsarás-Dammen kom den Lysskikkelse, der efter Forskydelsen førte Sakuntala bort gjennem Luften (V. 131); at hun „af Ménaka“ blev bragt herfra til Kásjapas' Enebo langt borte paa Hemakútas, siges udtrykkelig i 7de Optrin (S. 108, jfr. S. 102—3): der blev hun forløst, der blev Drengen indviet af Kásjapas, og der voxede han op, indtil Kongen træffer ham legende med en Løvehvalp. Der har ogsaa Sakuntala levet og sørget i disse Aar, undertiden besøgt af Apsaráserne, som lette svæve fra det ene Sted til det andet (saaledes omtales Ménaka som tilstedeværende, S. 109; jfr. Urv. 2det Optr., hvor de to Apsaráser nys mødtes paa Hemakütas og nu i Kongens Lystskov). Navnlig har Sanumatí nylig været i Kásjapas' Enebo og hørt Aditf's Yttring om det forestaaende Gjensyn med Kongen (S. 90). Da det bliver hendes Tour at forrette den aarlige Tjeneste ved Apsarás-Dammen, kommer hun saaledes i Kongeborgens Nærhed og har ved den Leilighed lovet Ménaka at speide om, hvorledes Kongen nu er stemt; at hun derefter underrettede Sakuntala om hans Anger, høre vi i 7de Optrin (S. 103). Saaledes maa det Mellemrum af flere Aar, som syvende Optrin forudsætter, henlægges mellem femte og sjette Optrin. Efter disse Aars Forløb kommer Ringen atter for Lyset, Kongen mindes Alt, henfalder i Tungsindighed, bliver af Indras' Vognstyrer hentet op til de høiere Egne, til Kamp mod Asárerne, og kommer, efter sin hurtige Seir, paa Hjemfarten til Jorden ind i Kásjapas' Enebo, hvor han træffer sin Hustru og sin Søn. — Hvori forøvrigt Sanumatí's Tjeneste ved Apsarás-Dammen har bestaaet, og hvilke fromme Qvinder (eller Hustruer) der her forrette deres Renselse, er ubekjendt; kun har Sakuntala vist ikke været imellem dem.
S. 76. Foraarsfesten feiredes med Karnevalspøg og Offringer til Elskovsguden aarlig ved Fuldmaane i Tsjáitra-Maaned, omtrent vor Marts og April.
V. 134. Mango; s. Anm. til S. 11.
S. 77. Parabhrítika; jfr. Anm. til V. 90.
V. 135. Den forladte Mø, egl. hvis Elsker er i fremmed Land. — Elskovsgudens fem Pile, som indiske Fortolkere henføre til de fem Sandser, ere spidsede med Blomsterknopper, efter den sædvanlige Angivelse med Knopperne af den rødlige og den blaae Lotos (s. Anm. til V. 20), Siríshen (V. 4), Mangotræet (S. 11) og Asókatræet (S. 99).
