Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/170

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

144

OM SKUESPILLET SAKUNTALA.

søger sin Føde, holder den Overnæbbet nedad og pløier dermed paa Vandets Bund i Dyndet, hvoraf den ved sit besynderlig dannede Næb kan afsie saa fine Næringsmidler som Fiskeleg o. desl. (sml. V. 160). Af Farve er den hvid med et rosenredt Skjær; Vingerne høirøde med sorte Svingfjedre. Flamingoerne leve i Flokke. Naar de vade ud efter Føde, ordne de sig i en Række; ligeledes seer man dem hvile i lange Rader paa Sandet (s. dict. des sciences nat.). — Bastdugskjortler; jfr. Anm. til V. 14.

V. 150: Siríshe; jfr. Anm. til V. 4 og 30.

V. 152. Bimba (Momordica monadelpha s. Coccinia Indico, afb. hos Rheede, hort. Malab. VIII, t. 11), en Græskar-Plante med røde Frugter; sml. Udtryk som en „Kirsebærmund“. — Lotosblomsterne vare netop meget yndede af Bier, hvorfor det etsteds hedder: „det er ingen Lotos, som ikke har en Bi hængende paa sig".

S. 87. Sælsom Adskillelse. Den, der skilles fra sin Elskede, beholder endnu baade Erindring og Gjensynshaab; men hvad Kongen her skiltes fra, var kun et Billed, et Blændværk, der har opløst sig i Intet.

S. 89. Ajódhja d. e. „Uovervindelig“, nu Oude, S. O. for Hastinápur ved Sáraju Floden, var i Oldtiden Kong Rámas' Hovedstad og en af de berømteste Stæder i Indien. — Helligholdt, nemlig ved en i Loven foreskreven Offerfest med Bønner om at føde en Søn. Det var den 2den af de 12 Indvielser for Børn af de høiere Kaster; siden kom: Fødselstime, Navnedag, Beklædning med Axelsnor, tilsidst Bryllup; jfr. Man. II, 26 ff.

V. 156. Forestillingen om, at Faderen ligesom gjenføder sig i sin Søn, og Sammenligningen mellem Moderen og en Sædemark forekomme allerede i Manus' Lovbog (IX, 8. 33 ff.).

V. 157. Ved Dødningoffret paalaae det Søn eller nærmeste Slægtning at frembære Vand med Sésamfrø (jfr. Anm. til S. 36), Offerkager o. d. til Forfædrenes Aander og indbyde dem ved foreskrevne Bønner; var der Ingen, som kunde offre til dem, sank de fra Ahnernes Verden „hovedkulds“ til Underverden. Det Nærmere er foreskrevet i Man. III, 82, 202 ff. (hvor det blandt Andet V. 229 indskjærpes den, der frembærer Offer til Ahnerne, ikke at udgyde Taarer under den hellige Handling).

S. 90. Indras' Moder, Adití, Kásjapas' Hustru (Anm. til V. 173), hos hvem Sakuntala efter Forskydelsen har fundet et Fristed; s. 7de Optrin. — Offerdeel. Bryllup og andre Glædesdage feirede en Konge ved store Offerfester med Offring til Guderne og Gaver til Brahmánerne.

S. 91. Haandskinnen tjente til at skjærme den venstre Haand og Forarm, naar Buestrengen slog tilbage (jfr. V. 38 og 66, om. Skrammerne fra Buestrengen).

V. 160. Flamingo; s. Anm. til V. 149. — Vandet er her neppe at forstaae om Vand som fremmed Tilsætning til Mælken, men om de valleagtige Bestanddele, der i et varmt Klima hurtig udskille sig, medens den øvrige Masse bliver mindre flydende. At en Flamingo af Mælkevand skulde kunne afsie Vandet, er ikke troligt, men en Iagttagelse fra det daglige Liv maa ligge til Grund, da dette Træk af Fuglens Snildhed er blevet til Ordsprog (jfr. Bhartrih. II, 15); det anvendes f. Ex. som Billed paa