Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/171

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

145

3. ANMÆRKNINGER.

Skjønsomhed i at vælge det rene Ord, man hører, og vrage det urene; saaledes leilighedsviis (V. 3078) i Heltedigtets Fortælling om Sakuntala, hvoraf der ovenfor er givet et Uddrag.

S. 92. Kalanémis, en Kjæmpe blandt Asúrerne, som efter Sagnet længe trodsede selve Vishnus, indtil det lykkedes denne med sin Kasteskive at afmeie hans hundrede Hoveder og hundrede Arme.

S. 92. Náradas, en gammel Gudviismand (jfr. Anm. til S. 15), som i mange indiske Sagn er den, der bringer Nyheder eller giver Oplysninger og gode Raad. I Urvasi (V, S. 91) optræder han som Gudernes Sendebud.

V. 163. Sin Kam, egl. Hætte. Naar Brilleslangen bliver vred, udvider den sin Hals, som om der bag Hovedet sad en rund Skive eller Hat; deraf det portugisiske Navn Cobra de capello d. e. Hat-Slange.

SYVENDE OPTRIN.

V. 166. Brystet farvedes med guul, vellugtende Sandel, og her havde denne Farve smittet af paa Indras' Blomsterhalsbaand. — Mandáras, et af de evigblomstrende Træer i Indras' Himmel eller Svargas.

V. 167. Trehimmel, et Navn paa Svárgas, der tænktes beliggende paa en Top af Mérubjerget, under Bráhma's Verden; ofte betegner Svargas Himlen i Almindelighed. — Mandløven d. e. Vishnus. Asúren Hiranjakásipus, som ved Bodsøvelser havde erhvervet sig den Forjættelse, at han hverken skulde døe for Ild, Vand eller Vaaben, hverken ved Dag eller Nat, undsagde Indras og stødte ham og de andre Verdensvogtere fra Magten. Men hans egen Søn var en Tilbeder af Vishnus. Forbittret over Drengens Lovsange bød Asúren, at han skulde dræbes; men Stridsmænd, Slanger og Elefanter, Ild og Vand, Gift og Trolddom vare magtesløse: Drengen blev uskadt og priste den allestedsnærværende Vishnus. „Er Din Gud ogsaa tilstede her i denne Steenpille?“ Og da Drengen svarede Ja, slog Asúren med knyttet Haand til en af Hallens Piller. Da foer Vishnus ud af den i Skikkelse af et Uhyre, halv Løve, halv Menneske, og sønderrev Gudernes Fjende. Det skete i Skumringen mellem Dag og Nat.

V. 168. Arun, Morgenrøden, s. Anm. til V. 82.

V. 170. Trestrøm, saa kaldet, fordi Ganga efter Sagnet gjennemstrømmer Himmel, Jord og Underverden. Flodgudindens Nedfart fra Himlen til Jorden, hvor Sivas paa Himálajas først optager Vandene i sin Haarfletning, er beskreven i det gamle Heltedigt Ramájanam, i en Episode, som A. W. Schlegel har oversat paa tydske Hexametre (Indische Bibl. I, 1: Die Herabkunft der Göttinn Ganga). — Luftstrøg. Efter Indernes mythiske Verdenslære er Himlen deelt i syv „Veie“ eller Strøg: Sky-Veien, Solens, Maanens, Maanehusenes, Planeternes osv., hver med sin særegne Vind, der holder de forskjellige Himmellegemer i Bevægelse. Til det sjette Strøg hører Stjernebilledet De syv Viismænd (Carlsvognen) og tillige Ganga som Himmel-Flod (Mælkeveien, begge baarne af Vinden Pariváhas; det er i dette Strøg, Mátalis nu kjører med Kongen. — Vishnus' andet Skridt, nemlig gjennem Luften. Asúren Mahábalis havde